AnnonceLuk annonce




Goddag og farveldag i Vejs Havecenter

30-08-2019

Birgit og Hardy Vej har solgt deres livsværk, Vejs Havecenter i Høng, til 43-årige Kristian Olsen (i midten). Foto: Jens Nielsen.

Af Jens Nielsen

Birgit og Hardy Vej har de sidste 20 år været indehavere af Vejs Havecenter i Høng, nu er Vejs Havecenter solgt til Kristian Olsen, og derfor siger de tidligere ejere farvel og den nye ejer goddag ved et Åbent Hus arrangement tirsdag d. 3. september fra kl. 13 til 17.

Sidst i juni måned satte 43-årige Kristian Olsen sin underskrift på købsaftalen og var dermed indehaver af Vejs Havecenter på Charlottevej 26 i Høng.

Den 3. september var det præcis 20 år siden af Birgit og Hardy Vej stiftede Vejs Havecenter i Høng, men nu har de givet stafetten videre til Kristian Olsen, derfor inviteres der til goddag og farveldag, tirsdag d. 3. september fra 13 – 17, hvor der fra kl. 13 serveres frikadeller og fra kl. 15 er der kaffe og kage. Birgit og Hardy Vej vil gerne sige pænt farvel til de mange kunder og Kristian Olsen vil gerne hilse på såvel gamle som nye kunder.

20% Rabat

I forbindelse med markeringen af 20-års jubilæet og overtagelsen af Vejs Havecenter gives der 20% rabat på alt i butikken fra d. 3. og frem til og med d. 8. september.

Vejs Havecenter har også sat gang i en konkurrence, hvor man skal tage det flotteste billede i Vejs Havecenter og lægge det på firmaets facebookside. Der er bl.a. et gavekort til to overnatninger på Hotel Marina i Grenå, på højkant. Konkurrencen kører fra d. 3. til d. 8. sept.

 



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0