AnnonceLuk annonce




Nye fliser i havneparken til ´grill-folket´

13-07-2019

Der er lagt fliser i havneparken, som man skal benytte, når man har sin engangsgrill med. Foto: Gitte Korsgaard.

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Der er kommet helt nye ’grillsten’ i Kalundborg Havnepark, som man skal benytte, hvis man er i havneparken med sin engangsgrill.

Man må gerne selv medbringe engangsgrill, men man skal overholde reglerne for at grille i havneparken. Der har tidligere været nogle problemer med folk, der havde engangsgrill med i havneparken, og havde stillet den direkte på terrassebrædderne på Havnegrillens nye terrasse. Ligesom flere har smidt varme grillkul i skraldespandene, der står i havneparken.

 

Derfor har Kalundborg Havnepark nu sørget for, at der er fliser, man kan sætte sin grill på, ligesom der er kommet en stor ’sten-spand’ til grillkullene. Begge dele er, ligesom skraldespandene i øvrigt også er, malet i den markante røde farve. Derudover står der ”grill” på fliserne til grillen, og der står ”kul” på den store ’spand’, hvor man skal smide kullene ned efter brug. Fliser og ’kulspand’ står nede ved havnekajen til fri afbenyttelse.

Gå evt. ind på Kalundborg Havneparks Facebookside og se video om, hvordan du håndterer at grille på engangsgrill i havneparken.



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0