AnnonceLuk annonce




Badevand ikke længere forurenet

10-07-2019

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

TV-Kalundborg skrev i går, at badevandet var forurenet på Reersø Nordstrand, fordi der var målt en alt for høj værdi af bakterier, og at man derfor ikke måtte bade fra stranden. Badevandet er imidlertid ikke længere forurenet.

Kalundborg Kommune fik taget en vandprøve i fredags, der viste alt for høje værdier af bakterier på Reersø Nordstrand, og derfor frarådede man at bade fra stranden. Kommunen har imidlertid fået taget flere prøver, og her til morgen stod der på kommunens hjemmeside, at vandprøverne fra Reersø Nordstrand igen viser rent badevand, og at man derfor nu trygt kan tage en dukkert på Reersø Nordstrand.

Kalundborg Kommune afventer stadig resultater vedrørende Ulstrup Strand ved Røsnæs Naturcamping – Elverdam.

Resultater af målinger på badevand i kommunen kan ses på kommunens hjemmeside: https://www.kalundborg.dk/Borger/Kultur_natur_og_fritid/Natur/Badestrande/Badevandskvalitet.aspx



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0