AnnonceLuk annonce




Lokal virksomhed sponsor for mere liv i Kalundborg

26-06-2019

”Vi har valgt at bidrage til puljen, da vi mener, at det er vigtigt med et aktivt fritidsliv for at tiltrække mere arbejdskraft til Kalundborgegnen," siger direktør Klaus W. Rasmussen. Privatfoto

Flot opbakning fra endnu en lokal virksomhed, til aktivitetspuljen Liv i Kalundborg

Hidtil er aktivitetspuljen Liv i Kalundborg blevet støttet af Kalundborg Forsyning, Alfa Nordic, Equinor Refining Denmark, Novo Nordisk, National Oilwell Vargo og Kalundborg Kommune og nu har Vognmand Johs. Rasmussen, Svebølle og Ruth Rasmussens Fond besluttet at bakke op om et aktivt fritidsliv rundt omkring i Kalundborg kommune med i en årrække at bidrage med kr. 50.000 pr. år.

”Vi har valgt at bidrage til puljen, da vi mener, at det er vigtigt med et aktivt fritidsliv for at tiltrække mere arbejdskraft til Kalundborgegnen. Det er jo ikke kun de store produktionsvirksomheder, der mangler arbejdskraft, det er også os andre. Udover at lokke folk til vores arbejdspladser, skal vi også gerne lokke dem til at bosætte sig i kommunen – det handler både om tiltrækning og fastholdelse af medarbejdere og deres familier,” siger direktør Klaus W. Rasmussen.

”Det er en fornøjelse at være med til at bygge noget op, som hele tiden udvikler sig i en positiv retning. Vi er meget glade for det flotte bidrag. Vi ved, at et aktivt fritidsliv er vigtigt for, at man trives og med flere midler håber vi at skabe flere relationer og netværk, som får tilflyttere til at blive i Kalundborg kommune,” siger erhvervschef Jens Lerager på vegne af styregruppen.

Styregruppen består af repræsentanter fra Equinor Refining Denmark, Novo Nordisk, Kalundborg Kommune og Kalundborgegnens Erhvervsråd.

Din virksomhed kan også være med til at bidrage til et sjovere fritidsliv

Aktivitetspuljen Liv i Kalundborg har til formål at skabe fællesskabende fritidsaktiviteter i hele Kalundborg kommune til fremme af tiltrækning og fastholdelse af tilflyttere til kommunen. Puljen blev oprettet i august 2016 med bidrag fra både kommunen og lokale virksomheder. Siden har 53 aktiviteter for alle aldersgrupper fået tilskud. Der er blevet uddelt tilskud fra kr. 5.000 til kr. 45.000 til omkring kr. 700.000 i alt og deltagerantallet ved arrangementerne har været meget varierende fra 20 deltagere til flere tusinde. Det er altså både små og store aktiviteter, der kan få tilskud. 

Små som store bidrag til puljen modtages med glæde. Kontakt erhvervschef Jens Lerager på jl@59550055.dk eller telefon 30 73 77 31 og hør mere meget mere om muligheder for at bidrage til puljen.

Du kan også søge om tilskud til dine aktiviteter

Alle kan søge om tilskud til aktiviteter, der inviterer til fællesskab og udvikling af relationer mellem nye og ”gamle” kalundborgborgere. Man behøver ikke at være medlem af en forening for at søge om tilskud. Næste frist er den 1. september 2019 kl. 12.00.



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0