AnnonceLuk annonce




Video: Ny badezone i havneparken indviet

20-06-2019

Tekst og video: Jens Nielsen

Kalundborg Kommune indviede torsdag aften den nye badezone i havneparken. Mange benyttede lejligheden til en dukkert.

Lige så længe der har været snakket havnepark i Kalundborg har der været et stort ønske om et havnebad. Drømmen er nu gået i opfyldelse, en badezone er nu markeret ud for havneparken, og torsdag aften var der inviteret til indvielse, hvor borgmester Martin Damm klippede den røde snor, og så snart det var sket hoppede en stor flok af unge svømmere fra Kalundborg Svømmeklub i vandet, efterfulgt af en række badeglade borgere.

Indvielsen af badezonen var også en markering af, at første etape af de nye kajkanter nu er færdig, og samtidig rejsegilde for det kommende fælleshus som er lovet færdig til august.

Martin Damm informerede de mange fremmødte om status på havneparken og om de videre planer for fremtiden.

Den nye badezone er midlertidig og består af banetorv, der afgrænser området, og lysbøjer, så den sejlende trafik kan se den. Kalundborg Kommune henviser til at man kun bader i badezonen og ikke andre steder i havnen. Badning er altid på eget ansvar og vær opmærksom på vanddybden på seks meter.



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
11700