AnnonceLuk annonce




Overskud uddelt til lokale foreninger

16-06-2019

Fra venstre, Henrik Pedersen, Vestsjællands Cykelmotion, Peter Henriksen, Event4Cykling, repræsentanter fra De Grønne Pigespejdere i Gørlev og Claus Larsen, daglig leder, SuperBrugsen Gørlev. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Vestsjællands Cykelmotion og De grønne Pigespejdere i Gørlev modtog i fredags, hver 6.000 kr. Beløbet er overskud fra SuperBrugs Løbet.

For fjerde år i træk afviklede SuperBrugsen i Gørlev et motionscykelløb sidst i maj måned, igen sammen med Event4Cykling i Gørlev. Omkring 200 deltagere stillede til start på henholdsvis 25 km. og 80 km. ruterne. Med til at få det store cykelløb gennemført, var medlemmer fra Vestsjællands Cykelmotion i Gørlev og De Grønne Pigespejdere i Gørlev, og det er netop disse to lokale foreninger, der tildeles hele overskuddet fra motionscykelløbet.

Regnskabet for motionscykelløbet er altså gjort op, og det viser et overskud på 12.000 kr., når SuperBrugsen runder beløbet op. Derfor var de to lokale foreninger samlet i SuperBrugsen i Gørlev, fredag sidst på dagen, for hver at få overdraget 6.000 kr. til foreningernes arbejde.

Claus Larsen, daglig leder i SuperBrugsen Gørlev og Peter Henriksen, indehaver af Event4Cykling i Gørlev, sagde pænt tak for hjælpen i forbindelse med afviklingen af cykelløbet. Vestsjællands Cykelmotion satte hele ruten o,  og pillede den ned igen, mens De Grønne Pigespejdere passede de to depoter, som var på løbets 80 km. lange rute, hvor der blev delt bananer og müslibarer ud til deltagerne.

SuperBrugsen Gørlev og Event4Cykling er allerede blevet enige om, at der selvfølgelig også skal afholdes SuperBrugsen Løbet i 2020, datoen er fastlagt til pinselørdag, den 30. maj 2020.



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0