AnnonceLuk annonce




Tallene i Kalundborg bliver også pænere

15-05-2019

Foto:  Rådet for Sikker Trafik

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Politiet satte fokus på uopmærksomhed i trafikken i uge 19, hvor de gennemførte en landsdækkende målrettet indsats mod uopmærksomhed i trafikken. Også i Midt- og Vestsjælland er der færre, der fx benytter en håndholdt mobil, mens de kører i trafikken, faktisk er tallet mere end halveret på fem år.

Uopmærksomhed er blandt de hyppigste uheldsfaktorer i trafikken og kan være årsag til en tredjedel af alle uheld, viser undersøgelser. Uopmærksomhed kan bl.a. være brug af håndholdt mobiltelefon og indstilling af GPS og lignende. Heldigvis viser de nyeste tal fra politiet stadig, at færre og færre mennesker, herunder også i Midt- og Vestsjælland, fx benytter en håndholdt mobil, mens de kører i trafikken (bil, varevogn, lastbil, bus, knallert og cykel). Tallet er mere end halveret i Midt- og Vestsjællands Politikreds siden 2014, og er således på fem år gået fra 3.534 til 1.401

Politiets målrettede indsats skal være med til at nedbringe distraktion som uheldsårsag. Indsatsen støtter Rådet for Sikker Trafiks kampagne ’Læg mobilen, så er du lægger’ og ’Kør bil, når du kører bil samt Færdselssikkerhedskommissionens nationale handlingsplan.   

Således ser tallene ud for, hvor mange, der har fået en bøde for at tale i håndholdt mobil, mens de kørte i trafikken (bil, varevogn, lastbil, bus, knallert og cykel) i Midt- og Vestsjællands politikreds.

  • 2018: 1.401
  • 2017: 1.409
  • 2016: 3.187
  • 2015: 2.488
  • 2014: 3.534                                                 

(Kilde: Rigspolitiets Nationale Færdselscenter).

 Fakta:

  • I en tredjedel af alle trafikulykker er uopmærksomhed en afgørende faktor.
  • I gennemsnit foretager vi os distraherende ting i 30% af den tid, vi kører bil.
  • 70 % af dét, der distraherer os, foregår inde i bilen.

Gode råd:

  • Drop mobilen og sociale medier, når du kører bil.
  • Hold ind til siden, hvis du skal indstille din GPS eller ringe.
  • Hold ind til siden og få ro i bilen, hvis børnene er urolige og kræver din opmærksomhed.
  • Lad være med at lede efter ting, du taber. Kør ind til siden - eller vent til du kommer frem.
  • Kig på trafikken, også mens du taler med dine medpassagerer.
  • Få andre i bilen til f.eks. at skrue låget af din vandflaske, taste på GPS, række dig solbriller etc.


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0