AnnonceLuk annonce




Flotte resultater til lokale MTB ryttere

09-04-2019

Hugo Berger på vej mod sejren i klassen for de yngste under 9 år. Privatfoto

Af Jens Nielsen

Kalundborg Cykle Club var i weekenden vært for første afdeling af MTB Ungdomscuppen. Flotte resultater til de lokale deltagere.

107 børn i alderen fra 6-16 år stillede til start i Kystskoven i Kalundborg, da Kalundborg Cykle Club i weekenden var vært for den første afdeling af MTB Ungdomscuppen.

De mange unge ryttere blev mødt af flot vejr, ingen vind og en skov godt i gang med at springe ud, og selvfølgelig masser af udfordringer i det kuperede terræn.

Kalundborg Cykle Club's ungdomsafdeling, KCC Kidz, havde 18 ryttere tilmeldt i 6 forskellige klasser, og de leverede flotte resultater.

I klassen for de yngste under 9 år vandt Hugo Berger en flot sejr. I U11-klassen blev Matti Jespersgaard nr. 2, kun slået af en rytter fra Dansk Mountainbike Klub i København.

William Berger og Magnus Ulberg besatte 2. og 3. pladsen i U13, og samtidig blev Marie Lorentsen blev nr. 4 i U13 for pigerne.

U15 drengeklassen var dagens største med 22 ryttere, og her klemte Oliver Ransby-Larsen og Magnus Saxtoft sig lige ind i top 10.

Den hurtigste klasse - U17 drenge - blev en lokal opvisning idet Lucas Lorentsen og Malte Glad besatte de 2 øverste trin på podiet. 
 



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0