AnnonceLuk annonce




Rock i Kalundborg

27-03-2019

Anna David er med når Guitar Rebels spiller på Kontoret i byfesten. Privatfoto

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Når kalenderen skriver ’byfest i Kalundborg’ vender Guitar Rebels tilbage til byen for at give koncert. Denne gang på Kontoret, hvor bl.a. også det populære band, Die Herren, skal spille.

Sidst Guitar Rebels spillede i Kalundborg, var på Kalundborg Rock’er 2018. Nu kommer de imidlertid tilbage og spiller i byen igen, da de skal spille på Kontoret lørdag i byfesten 2019. 

”Vi havde en fantastisk koncert på Kalundborg Rock’er, og en fuldstændig enestående support. Nu glæder vi os til at komme tilbage. Denne gang på en lidt mindre scene, men jeg lover, der skal nok blive tryk på,” siger Martin Pedersen, der er trommeslager i Guitar Rebels, og i øvrigt er fra Kalundborg.

Anna David er med igen

Sidste gang Guitar Rebels gav koncert i Kalundborg havde de Anna David med, der sang med på numrene ’Lonesome Rider’ og ’Mary Ann’s Place’.  

”Når vi rammer Kontoret til sommer, tager vi Anna med igen. Det er lykkedes for os at få kalenderne til at gå op i en højere enhed. Anna skal med os på nogle koncerter i 2019, og kontoret bliver en af dem. Vi synes alle, at det er et fedt samarbejde, vi har fået med Anna David, og hun støtter den kvindelige stemme lige i skabet,” siger Martin Pedersen.

Udover at Guitar Rebels skal spille på Kontoret til byfesten til sommer, kommer også Peter & De Andre Kopier, Karl Herman’s Trio, Sømændene, Move Out, Emil Bendixen og Die Herren og giver koncert på Kontoret samt på Postgaarden i uge 30. 

Guitar Rebels drager igen udenlands

Senere på året drager Guitar Rebels igen udenlands, og denne gang på en tre dages turné i Østrig.

”Det er fedt, at få muligheden for at komme udenlands og spille. Vi glæder os til endnu engang at møde det østrigske publikum, som i den grad er til rock,” fortæller Martin Pedersen.

Sidste år spillede Guitar Rebels support for et af Europas største Rammstein kopiband, nemlig det tyske ’Völkerball’. 

Jul i Kalundborg

Guitar Rebels vender dog tilbage til Kalundborg til deres sidste koncert i 2019. De rammer nemlig Postgaarden den 25. december til en omgang julerock.

”Det bliver mega sjovt. Jeg kan huske i gamle dage på Diskotek Upstairs. Her var der fast tradition for rock 25. december. Dudes in Limos med bl.a. Mini, Fjeder og Nico, var fast underholdning, og jeg var meget imponeret. Nu prøver vi at lave en tung omgang rock 1. juledag, og håber folk er klar til at rocke med. Vi tager Magtens Cover med som support denne dag, så der bliver rock for alle pengene,” lover Martin Pedersen.



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0