AnnonceLuk annonce




Røsnæs Fyr klar til ny sæson med flere nyheder

16-03-2019

Folkene fra RUB og Bo- og Aktivitet var fredag samlet for at fortælle om den nye sæson. Foto:Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Røsnæs Udvikling og Beboerforening (RUB) og Bo- og Aktivitet Kalundborg Kommune er klar til endnu en sæson på Røsnæs Fyr, i år er der flere nyheder.

Lørdag d. 30. marts åbner Røsnæs Fyr og den tilhørende café for en ny sæson, og så er der åbent hver eneste dag lige indtil den sidste dag i efterårsferien.

I hverdagene er det Bo- og Aktivitet Kalundborg Kommune, som passer såvel fyr som café og i caféen sælges der hjemmebag fra Solsikken, mens det er frivillige fra RUB der tager vagten i weekender og helligdage.

”Vi kunne godt bruge lidt flere frivillige til at tage et par vagter engang imellem, så skulle der være interesserede må de gerne henvende sig, det er rigtigt hyggeligt,” siger Troels Birk Kristoffersen, formand for RUB.

I år vil der være flere nyheder til gæsterne som besøger fyret. Skov og Naturstyrelsen er i gang med at indrette førstesalen med en udstilling som får navnet Udkig, skib og vejr, hvor der bl.a. er en kikkert så det bliver muligt at se skibstrafikken lidt tættere på. Der bliver også en vejrstation på førstesalen, så gæsterne kan følge med i vejret, ligeledes udstilles der en række gamle instrumenter som har været med til at bestemme vejret. Udstillingen fortæller også om de grundstødninger der har været på Røsnæs gennem tiden. Udstillingen åbner lige omkring påske.

I højsæsonen bliver der en række arbejdende værksteder ved fyret, det er Stejlhøjhus som bl.a. stiller med keramik- og væveværksteder, hvor gæsterne har mulighed for at prøve begge dele, fortæller Helle Freiesleben, leder af Café Solsikken

Ud over kaffe og kage, sælger caféen også et skrift omkring hele Røsnæs Rundt projektet. ”Den går som varmt brød, og vi er i gang med det tredje oplag,” fortæller Mogens Anholm fra RUB.

Tusindevis besøger hvert år Røsnæs Fyr, hvor alt er gratis, også at komme op i selve fyret, det koster kun penge hvis man vil nyde en kop kaffe og et stykke kage.

Fyret og caféen har følgende åbningstider, hverdage fra 11-15 (i højsæsonen dog til kl. 17), weekender og helligdage åben fra 11-16



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0