AnnonceLuk annonce




Mangeårig frivillig ildsjæl fik nystiftet pris

10-03-2019

Herbert Rasmussen fik overrakt 'Poul Erik Olsen' prisen af RGI-formand, Gitte Nordbo Keller. Foto: Kurt Grinderslev

Af Jens Nielsen

’Poul Erik Olsen’ prisen blev uddelt på RGI’s generalforsamling til en mangeårig frivillig ildsjæl.

Herbert Rasmussen har på RGI’s, netop afholdte generalforsamling, fået tildelt ’Poul Erik Olsen’ prisen for altid at være parat til at til at give en hjælpende hånd, specielt sammen med ’Det Blå Guld’, som er en flok frivillige medlemmer fra RGI der sørger for at området ved Røsnæshallen altid ser pænt og velholdt ud.

”Du er en stor og uundværlig hjælp i Raklev, specielt for ’Det Blå Guld’ – altid er du parat til at give en hjælpende hånd. I fodboldafdelingen har du haft dit virke både som træner/holdleder, og så nu som tovholder hos ’Det Blå Guld’. Det er dig der indkalder og sørger for at tingene er i orden. I et gammelt RGI-Blad står der at, da du for mange år siden skulle være 1. holds træner, at man var lidt bange for at dit fis og ballade kunne blive en hæmsko i foreningen, men det fik du hurtigt gjort til skamme,” sagde formand for RGI, Gitte Nordbo Keller, da hun under stort bifald fra de ca. 60 fremmødte til generalforsamlingen, overrakte Poul Erik Olsen prisen til Herbert Rasmussen.

Med prisen følger 5000 kr. og et diplom.

’Poul Erik Olsen’ prisen blev stiftet sidste år, da nu forhenværende kasserer i RGI, Poul Erik Olsen stoppede efter 50 år på posten.

Han var allerede æresmedlem i RGI, så derfor opstod ideen om en pris opkaldt efter ham.

Poul Erik Olsen har om nogen arbejdet frivilligt og ulønnet næsten døgnets 24 timer for RGI, så for at få den helt særlige pris skal man som medlem i RGI, mindst i det forgangene kalender år, have ydet en særlig og ulønnet ekstraordinær frivillig indsats. Hver afdeling indstiller 1 -2 personer til bestyrelsen senest 1. feb. det år som den skal gives. Bestyrelsen beslutter så hvem der skal have den det år. Prisen bliver så overrakt på generalforsamlingen.

Poul Erik Olsen prisen blev således uddelt for første gang i år.

Efter generalforsamling i RGI ser bestyrelsen sådan ud:

Formand Gitte Nordbo Keller, Kasserer Niels Illemann, Sekretær Vivi Husted, Formand for badmintonafdelingen Michael Larsen, Formand for håndboldafdelingen Leif Voss, Formand for Gymnastikafdelingen Lone Klitten, Formand for fodboldafdelingen Jesper Hansen.

Der bliver oprettet et ny udvalg som skal arbejde med strategi, fremtidsplaner, udvikling af både bredde- og talentarbejde og skaffe midler til udvikling/udvidelser.



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0