AnnonceLuk annonce




Video: 16-årig Hibeh vandt talentkonkurrence

08-03-2019

Tekst - Foto og Video: Jens NIelsen

16-årig Hibeh Ajeell vandt ’Kalundborg har Talent 2019’ torsdag aften i Juvi Klubben. Lillesøster Hanady blev en flot nr. to.

De to søstre Hibeh og Hanady Ajeell, henholdsvis 16 og 13 år gamle, skilte sig ud i forhold til de øvrige deltagere da Juvi Klubben torsdag aften afholdte konkurrencen ’Kalundborg har talent 2019’, og med storesøster Hibeh som vinder af konkurrencen.

De tre dommere, Claus Topp, Eddie Brunholt og Steen Fafner, var ikke i tvivl om hvem der skulle have de 3000 kr. for førstepladsen, Hibeh Ajeell var i en klasse helt for sig, en smuk og stor stemme i en ung krop, hende skal vi nok komme til at høre mere til.

Dommerene var heller ikke i tvivl om at lillesøster, 13-årige Hanady, skulle have 2. pladsen, mens 12-årige Nynne Senece blev en flot nr. 3. i talentkonkurrencen.

De to søstre bor på Klosterparkvej og har rødder i Irak, de har begge sunget i flere år, en interesse de har fra forældrene. Hibeh Ajeell kan i øvrigt træffes i Meny, hvor hun har fritidsjob i henholdsvis bageren og kolonialafdelingen.

Mange talenter

Der stillede 14 deltagere op i ’Kalundborg har talent 2019’, et varieret felt, som ud over sang også havde deltagere med dans, akrobatik og showtegning.

Talentkonkurrencen i Juvi Klubben er afholdt i en eller anden form i de sidste 50 år.

De to søstre Hibeh og Hanady Ajeell kan opleves igen i Juvi Klubben d. 20. marts, hvor de for lov at synge et nummer hver inden The Rocking Ghosts går på scenen, her er der stadig billetter tilo salg.



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
11551