AnnonceLuk annonce




Borgermøde: Helhedsplanen for Kalundborg Bymidte

16-01-2019

Skitse: Klostertorvet

Af Jens Nielsen

Kalundborg Kommune inviterer til borgermøde om den strategiske helhedsplan for Kalundborg bymidte.

Teknik- og Miljøudvalget inviterer til borgermøde mandag den 21. januar kl. 19. Her vil udvalget informere om helhedsplanen for Kalundborg Bymidte.

På mødet vil borgerne blive præsenteret for det forløb, der har været i forbindelse med planen, og fem spændende løsningsforslag.
Det er tanken, at planen skal være med til at kickstarte en ønsket udvikling af hele midtbyen.

Formålet med den strategiske helhedsplan er at skabe en fælles forståelse for udviklingen af Kalundborg bymidte. Helhedsplanen bevæger sig fra det overordnede perspektiv og helt ned til det konkrete og handlingsorienterede, der indeholder både simple og mere komplekse løsninger i udvalgte områder af bymidten. Den overordnede idé er at give værdi for byen som helhed, og planen giver et visuelt billede af, hvordan de forskellige elementer interagerer og understøtter byens fysiske fremtræden, som har stor betydning for byens liv.

Hensigten med borgermødet er at inddrage interesserede borgere om planen, og give dem mulighed for at kommentere på indholdet. 

De fem områder, man taler om, der skal forbedres er, Torvet, Klostertorvet, Skibbrogade, Bredgade og Øen.

Borgermødet rundes af med en snak om løsningsforslagene, og her er Teknik- og Miljøudvalget åbne overfor at høre dine meninger. 

Borgermødet er åbent og kræver ikke tilmelding.

Program for borgermødet

  • Velkomst
  • Oplæg om helhedsplanen
  • Gennemgang af de fem strategiske punkter
  • Mulige løsninger
  • Den videre proces                              
  • Fælles drøftelse
  • Afrunding

Tid og sted

21. januar 2019 fra kl. 19 til 20.30

Kalundborg Hallerne (Indgang D fra Torvet)

Munkesøgade 2, Kalundborg 

Borgermødet holdes i samarbejde med konsulentfirmaet Niras og projektet er støttet af Realdania.

Oplæget til helhedsplanen got Kalundborg bymidte kan ses på kommunens hjemmeside, klik her



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0