Biblioteket tilbyder endnu en Læsehund

Lone Rosenberg med læsehunden Olivia. Privatfoto

Bliv en bedre læser sammen med en Læsehund. En læsehund kan ikke læse, men den er rigtig god til at lytte. Har du et barn, som gerne vil blive bedre til læsning? Så mød læsehunden Olivia og dens ejer Lone Rosenberg på Ubby Bibliotek.

Kalundborg biblioteker har i længere tid haft succesfulde læseforløb på Ubby Bibliotek, hvor læsekonsulent Louise Due og hendes hund Schnuden har haft flere børn igennem et forløb. Ordningen er så populær, at der nu begynder en ny Læsehundekonsulent. Denne gang er det Lone Rosenberg og hunden Oliva, som står parat til at tage imod børn, der gerne vil øve sig i at læse.

Hvad kan der tilbydes?
I samarbejde med Læsehundeforeningen tilbydes læseforløb af syv gange på Ubby Bibliotek. Når barnet er færdigt, modtager barnet et læsediplom med et billede af læsehunden og barnet sammen. Læsehundene henvender sig til børn, som har knækket læsekoden, men som er udfordret og mangler motivation til at træne læsningen. Læsehunden motiverer børn til at træne læsningen vha. tryghed og glæde. Læsehunden og dens fører uddannes og godkendes af Foreningen Læsehunde.

Præsentation af hunden Oliva:
"Hej jeg hedder Olivia, jeg er en golden retriever, født den 14. april 2017. Jeg elsker børn og hunde, og jeg kan især godt lide at ligge og blive kælet med, jeg elsker også at bade og lege med vand, og så er jeg god til at svømme.
Jeg kan også lide lange gåture sammen med min halvsøster. Jeg er en Flat Coated Retriever, som er 11 år, så hun leger ikke så meget mere. Min mor hedder Lone og hun har trænet både hunde og deres mennesker. Hun har en uddannelse i hundeadfærd, så hun har godt forstand på os hunde.
Jeg glæder mig til at høre fra dig, og hvis du vil læse historie for mig vil jeg blive meget glad, så vil jeg gerne ligge og lytte ved din side.
Et stort pote dask til dig fra mig,"
Hilsen Olivia



Om Læsekurserne:

I alt skal barnet afsætte 7 torsdage til forløbet: en informationsaften med forældre, 5 læsekursusforløb og 1 evaluerings og hyggedag, hvor barnet får et diplom og en lille gave.
Barnet skal afsætte 30 min. pr. gang. Inden kurset begynder, skal barn og forældre deltage i et Informationsmøde. Dette finder sted torsdag d. 31. januar kl. 19.00, og varer en time. Her vil I møde læseteamet Lone Rosenberg og hunden Olivia. Til stede vil også være en børnebibliotekar fra Kalundborg biblioteker, som vil give råd og vejledning til at finde den rette bog, der passer til netop jeres barn.
Øvrige mødegang er de efterfølgende torsdage, hvor man kan vælge mellem kl. 16.00 eller kl.16.40. Detaljeret program over mødetider og datoer findes på kalundborgbib.dk under "det sker."

Sådan melder du dig til:

Der er begrænset plads, og pladserne tildeles efter " først til mølle" princippet.
Gå ind på www.kalundborgbib.dk under det sker, og tilmeld dig. Det er gratis, men der er kun få pladser. Har du spørgsmål, kan forældre og andre interesserede kontakte læsekonsulent Lone Rosenberg på mail:
lonerosenberg1960@gmail.com eller tlf.: 27 59 52 56.

Læsekonsulent Louise Due og hendes hund Schnuden har desværre allerede fyld deres pladser op, men hun svarer også gerne på spørgsmål på tlf.: 28 92 30 07 eller mail: lbkiaer@gmail.com

Om Læsehundeforeningen:

Foreningen Læsehunde er en frivillig forening, som uddanner og certificerer læsehunde til biblioteker i Danmark. Foreningen blev stiftet i 2014 af en gruppe fagpersoner indenfor områderne bibliotek, undervisning, læsevejledning og hundetræning. Læs meget mere om Læsehunde-foreningen på https://www.laesehunde.dk/

Del