AnnonceLuk annonce




Året der gik - 3. kvt. 2018

30-12-2018

Vi har samlet de vigtigste begivenheder som er sket i 2018 i Kalundborg Kommune i fire forskellige indslag. Her følger 3. kvartal 2018

Med et tørkeindeks på 10 ud af 10 i hele Vestsjælland, indfører Vestsjællands Brandvæsen forbud mod al afbrænding i det fri gældende fra onsdag den 4. juli 2018. Sommervejret i maj og juni 2018 har slået alle rekorder, og med en vejrudsigt, hvor man fortsat skal kigge langt efter regn i større mængder, er der nu en stor for risiko for alvorlige og omfattende naturbrande i Vestsjællands Brandvæsens område.

Mopar Club Danmark, der afholder der årlige træf ved Tømmeruphallen i samarbejde med Tømmeruphallens Cafeteria, har i den grad haft vejret med sig, det lokkede både ejerne af amerikanerbilerne og tilskuere til. Mere end 400 amerikanerbiler i rigtigt mange modeller og mærker deltog, som nu tre gange er afviklet ved Tømmeruphallen, og det bliver kun større og større år efter år.

En 29-årig mand fra Korsør blev en søndag morgen først i juli dræbt af skud på en ejendom, Mullerupvej 11 i Mullerup. Tre mænd trængte ind i huset kort før kl. 09.00 søndag morgen og afgav skud mod en 29-årig mand, der afgik ved døden. Gerningsmændene kørte efterfølgende fra stedet i en lille grå bil med retning mod Gørlev. Politiet har siden arbvejdet med sagen, men der er endnu ingen anholdte i sagen.

Bispegården var fyldt til bristepunktet da den otte uger lange Lundbyefestival officielt blev skudt i gang først i juli. I Lundbye-festivalen indgår fire udstillinger, foredrag, guidede rundvisninger, bogudgivelser og en hel del mere.  En festival som sætter Kalundborg på det kunstneristiske landkort.

Anlægsarbejdet til den nye Station Øst på Stejlhøj i Kalundborg går i gang midt i juli måned. Den nye station, der bygges som et trinbræt, vil bidrage til at øge tilgængeligheden til området og få flere pendlere til at benytte den kollektive trafik. Den nye station blev indviet først i december.

Kalundborg Rengøringsservice er godt i gang med at bygge 200 kvadratmeter lager, kontor, mødelokale og frokoststue på Holbækvej 145 i Kalundborg. Midt i juli var der indbudt til rejsegilde på byggeriet.

Den 33. udgave af det populære NCC Rallysprint i de store grusgrave i Gammelrand ved Svebølle blev et af de mest spændende i rigtigt mange år. En række unge rallykørere havde været i udlandet og leje de helt rigtige rallybiler til lørdagens dyst, så på forhånd var der lagt op til en rigtig herredyst, og det blev lige så spændende som alle havde håbet. Det blev den unge Jacob Madsen fra Ruds Vedby som vandt herredysten.

Fornyelsen til dette års byfest med fest i Havneparken blev en stor succes. Lørdag aften nærmest væltede Dodo & The Dodo’s den store dome som var opsat i havneparken. Det var det lokale firma CF Event som stod for fornyelsen, om der bliver byfest i havneparken i 2019 vides endnu ikke.

Storbrand på Egemarke Gods ved Føllenslev sent en fredag aften først i august. 700 tons korn er gået op i flammer. Der var gået ild i en stor bygning indeholdende kornlager og korntørreri. Hele bygningen brændte ned til grunden og er den største brand i Kalundborg Kommune i 2018.

Kalundborg Rock'er blev igen en succes med mange mennesker på Gisseløre. Folkene bag det store arrangement er klar til rock igen i 2019, iøvrigt for 20. gang.

Midt i august slog Friskolen på Røsnæs dørene op for første gang. omkring 100 børn var med til første skoledag. Det er Karin Anholm, der er bestyrelsesformand for skolen, som har stået i spidsen for at få etableret en friskole på Røsnæs, det er nu lykkedes efter meget hårdt arbejde, og det var da også en stolt og glad formand som kunne klippe den røde snor over og dermed erklære Friskolen på Røsnæs for indviet.

En helt ny proceshal på 800 kvadratmeter på Processkolen på Rynkevang i Kalundborg blev indviet midt i august. En lang række inviterede gæster kunne opleve den nye moderne hal, som er bygget på et stykke jord tæt op af Vej og Parks område på Rynkevangen, jord som er købt af Kalundborg Kommune.

En selvejende institution arbejder på at etablere et H. C. Andersen Art Center på Lerchenborg, et projekt til omkring 200 millioner kroner.  Det er Susanne Weihe, der til dagligt handler med kunst, og er bosat i Holbæk, som står bag idéen til det store projekt, som nu er kommet med på finansloven for 2019.

Patrick Hansen fra Jerslev vandt VM sølv sammen med det danske U21 landshold i Speedway en lørdag aften sidst i august, men han stod også for aftenens mest dramatiske styrt. Det blev Patrick Hansen fra Jerslev som tiltrak sig allermest opmærksomhed da han i august deltog i VM i speedway for U21 kørere, sammen med det øvrige danske landshold. Patrick stod klart for aftenens mest dramatiske styrt, som han heldigvis er sluppet nogenlunde fra.

En gruppe borgere er bekymret for at der opføres et biogasanlæg i Brokkebjerg. En søndag sidst i august var kommunalbestyrelsen inviteret på rundvisning.  Planerne om at etablere et biogasanlæg på Febjerggaard på Lerchenfeldvej ved Brokkebjerg falder absolut ikke i god jord hos en gruppe borgere i det lille lokalsamfund, og den store modstand mod projektet har nu fået gruppen bag projektet tiul at opgive og trække ansøgningen tilbage.

Midt- og Vestsjællands Politi blev d. 1. september kaldt ud til en skudepisode i Kalundborg. Der var blevet skudt fra et køretøj mod et andet i området omkring rundkørslen ved Meny i Kalundborg. Trods stor efterforskning er det endnu ikke lykkedes at finde gerningsmanden.

Interessen for Ny Vesthavn er stor blandt borgerne. Først i september inviterede Kalundborg Havn på rundvisning på den kæmpe byggeplads, den invitation tog godt 600 imod og mødte op

Kalundborg Gymnasium og HF tog i september første spadestik til en om og tilbygning til en samlet pris på godt 30 millioner kr. Den nye tilbygning skal huse gymnasiets faglokaler, og forventes at stå færdigt sidst i 2019.

De lokale beboere på Røsnæs og sommerhusejerne på halvøen tager kampen op mod planerne om at der skal etableres en motorvej gennem Røsnæshalvøen hvis der kommer en Kattegat forbindelse. I september var der stiftende generalforsamling i en forening imod projektet.

Sidst i september der sat Lys på Kalundborg, da lyset blev tændt på de to radiomaster på Gisseløre. Det er forhåbentligt kun første del af et stort projekt om at få sat Lys på Kalundborg. Det var tidligere erhvervsmand og fondsejer Bent O. Jørgensen der fik æren af at tænde lyset på de to radiomaster på Gisseløre.

 



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0