AnnonceLuk annonce




Lone donerer en hel juleaften til fremmede familier

23-12-2018

Det er femte år i træk at Lone Ammundsen sørger for at tre trængte familier kan holde jul. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Lone Ammundsen, Kalundborg, må siges at have et hjerte af guld, for femte år i træk gør hun det muligt for tre trængte familier at holde jul.

Tre lokale familier, som måske ikke har det så nemt som gennemsnittet af danske familier får nu en juleaften med både mad og gaver, takket være Lone Ammundsen, Kalundborg, der gennem julehjaelpen.dk har valgt at hjælpe de tre lokale familier.

Det er femte år i træk at Lone Ammundsen hjælper trængte familier, Lone samler alle trådene, hvor en lang række af lokale forretninger støtter det gode projekt sammen med en række af venner og familie, og Lone Ammundsen støtter også selv projektet økonomisk.

”Jeg plejer at slå det op på Facebook i oktober og så melder familie og venner sig, nogle køber en gave, nogle en and, mens andre donerer kontanter, men hvert år er der en stor hjælpsomhed,” fortæller Lone Ammundsen.

De tre familier som Lone hjælper, får alt til en perfekt juleaften, lige fra and, flæskesteg, mælk, fløde, kartofler, slik, blomster, øl, vin og sodavand, og der er også gaver til alle i familien.

Lone Ammundsen har lørdag været ude hos de tre familier med de mange varer og gaver, efter at have været rundt i mange forretninger for at hente varerne og gaverne. De tre familier som får hjælp har alle børn, den en familie har to børn, de to andre familier tre børn, alle i alderen fra fem til 16 år.

Hjælper juleaften i Medborgerhuset

Lone Ammundsen må siges at have et stort overskud, ikke nok med at hun hjælper de tre familier, så har hun også meldt sig som frivillig til at hjælpe i Medborgerhuset juleaften, hvor omkring 100 borgere skal holde jul.

”Jeg har ikke børnene i år, så derfor kan jeg lige så godt hjælpe til i Medborgerhuset, og jeg glæder mig helt vildt, jeg tror det bliver så hyggeligt” fortæller Lone Ammundsen.



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0