AnnonceLuk annonce




Danmarkspremiere på helt ny Citroën Berlingo

14-11-2018

Glad på Slagelsevej i Kalundborg inviterer til Danmarkspremiere på den helt nye Citroën Berlingo i den kommende weekend. Der serveres gløgg og æbleskiver til alle besøgende.

Citroën Berlingo er tilbage! Stadig praktisk som ingen anden – og i et lækkert, nyt og innovativt design. Der er plads til at tage hele familien med på eventyr i den helt nye version af Berlingo, som du kan få med 5 eller 7 sæder og med hele 19 avancerede fører- og sikkerhedssystemer.

Glad på Slagelsevej i Kalundborg viser den helt nye Citroën Berlingo frem for alle interesserede i den kommende weekend, 17. og 18. november, begge dage fra kl. 11-16.

Den nye Berlingo er tredje generation af den populære model, som på verdensplan er solgt i hele 1,7 millioner styk siden introduktionen i 1996. Berlingo byder på masser af praktiske og familievenlige løsninger. Høj indstigning og forhøjet siddehøjde, en stor bagklap der åbner op til et rummeligt bagagerum og to store skydedøre, som giver let adgang til kabinen.

Den nye Berlingo fås med 5 sæder, eller med 7 sæder som option. Senere kommer også en forlænget XL-udgave hvor 7 sæder vil være standard. I begge varianter kan der monteres børnesæder på alle tre sæder i række to. Bagagerummet rummer hele 775 liter under hattehylden i 5-sæders versionen og helt op til 3.000 liter til loftet med sæderne nede. Ved transport af lange genstande, er det også muligt at lægge det forreste passagersæde helt ned.

Medarbejderne hos Glad, glæder sig til at vise dig og familien de mange praktiske løsninger. Der serverer gløgg og æbleskiver til alle besøgende. Så kom forbi og oplev den nye Citroën Berlingo.



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0