AnnonceLuk annonce




46-årig indlagt efter brutalt og umotiveret overfald

04-11-2018

Modelfoto.

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Natten til søndag, omkring kl. 01 blev Midt-og Vestsjællands Politi kaldt til Kontoret i Kalundborg, hvor en 46-årig mand, helt umotiveret, brutalt blev slået ned på parkeringspladsen bagved Kontoret i Kalundborg.

Omkring kl. 01 trængte manden til lidt frisk luft, og gik ud inde fra Kontoret i Kalundborg, hvor han fejrede en god aften sammen med blandt andre sin søster. Han blev slået bevidstløs, og husker intet, før han vågner på asfalten, med blod i ansigtet og uden at kunne mærke sit ben fra knæet og nedefter.

Der bliver ringet efter politi og ambulance, og han bliver kørt af sted til hospitalet. Han er lige nu under operation, og hans søster fortæller:

”Vi var nede på Kontoret for at fejre en god uge, og min bror går ud for at få lidt frisk luft på et tidspunkt. Det næste, han husker er, at han vågner med blod i ansigtet, og kan ikke mærke sit knæ. Der bliver ringet til ambulance og politi, og min bror bliver kørt af sted til hospitalet, hvor han er blevet opereret i benet i dag. Sygeplejerskerne fortalte mig, at den måde hans ben er brækket på, kan kun ske ved, at nogle har hoppet oven på ham,” fortæller hun (navnet er redaktionen bekendt), og fortsætter:

”Det kan ikke være rigtigt, at man ikke kan gå ud og hygge sig i byen, uden at skulle være bange for at blive slået ned. Jeg er dybt chokeret. Min bror gør aldrig nogen noget, og er altid venlig over for alle. Den slags skal simpelthen stoppes.”

Har gerningsmænd på video

Kontoret har imidlertid videoovervågning, og har således gerningsmændene på video. To af gerningsmændenes navne er allerede videregivet til politiet sammen med videoen.  

Familie og venner samt politi henviser alligevel til, at man henvender sig til Midt- og Vestsjællands Politi, hvis man har set eller hørt noget i forbindelse med overfaldet i nat på parkeringspladsen bagved Kontoret i Kalundborg. 



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0