AnnonceLuk annonce




Klar til igen at gøre en indsats for kræftramte

03-11-2018

Arbejdsgruppen for Stafet For Livet 2019 består af: Inger Mariager, Line Kongsted, Lis Darre Pedersen, Ole Lauritzen, Jan Holm, Charlotte Balslev, Maria Gjedsted og Rikke Dybkjær Meltz. Privatfoto

Af Jens Nielsen

Dette års succes med Stafet For Livet, hvor deltagere løb eller gik for at samle penge ind til kræftramte, bliver gentaget i 2019, styregruppen er godt i gang med forberedelserne. Målsætningen er mindst 500 deltagere.

Kalundborg var i år for første gang med på holdet, da Stafet For Livet blev afviklet sidst i juni måned i Munkesøen i Kalundborg. I et helt døgn gik eller løb forskellige hold stafet, for at markere kampen mod kræft, og samtidig samle penge ind til forskning, forebyggelse og støtte til patienter og pårørende.  

Arrangementet blev en succes med 333 deltagere, samt 40 fightere, som tilsammen fik indsamlet 135.000 kr.

Arbejdsgruppen bag arrangementet er er igen trukket i arbejdstøjet, og forberedelserne til 2019 udgaven af Stafet For Livet er i gang.

”Vi havde en målsætning om at kunne vi samle 50.000 kr. ind så var vi godt tilfredse, men vi fik faktisk samlet hele 135.000 kr. ind, så nu er arbejdsgruppen i gang med 2019 udgaven, som bliver afholdt d. 25. - 26. maj 2019 i Munkesøen, og hvor vi håber på at mindst 500 deltagere er med,” fortæller Ole Lauritzen, formand for Stafet For Livet Kalundborg.

Arbejdsgruppen består af otte personer, nogle har været med i år, andre er kommet til nu, men fælles er at de vil gøre en indsats for Kræftens Bekæmpelse.

”Det er fint at der bliver samlet penge ind til Kræftens Bekæmpelse, men det vigtigste for mig er at der er så mange som bliver åbne om deres sygdom og får snakket med andre ligesindede, det sociale samvær er en af målsætningerne for Stafet For Livet,” siger Ole Lauritzen.

Stafet For Livet 2019, 25. - 26. maj, vil igen blive afviklet på banerne i Munkesøen, hvor deltagerne i et helt døgn skal gå eller løbe på en 400 meter lang bane. 

I år blev der gennemført hele 14.902 runder på banen af de 333 deltagere som var delt op i 13 hold.

Skal bruge 40 – 50 personer

Arbejdsgruppen bag Stafet For Livet er bl.a. i gang med at finde op mod 50 frivillige som vil hjælpe til i forbindelse med afvikling af arrangementet. De frivillige som deltog sidste år indkaldes til et infomøde, og arrangørerne håber så at de igen vil give en hånd med, og at de måske lige kender en som også vil deltage.

”Vi møder faktisk meget velvillighed, både fra frivillige, men også fra firmaer som på den ene eller anden måde hjælper,” siger Ole Lauritzen.

Arbejdsgruppen for Stafet For Livet 2019 består af: Inger Mariager, Line Kongsted, Lis Darre Pedersen, Ole Lauritzen, Jan Holm, Charlotte Balslev, Maria Gjedsted og Rikke Dybkjær Meltz.



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0