AnnonceLuk annonce




Kampfly over Vestsjælland

31-10-2018

Af Jens Nielsen

Mange kunne høre kampfly på himlen tirsdag aften. Flyvningerne varer frem til 6. december.

Mange kunne ikke undgå at høre flere kampfly i luften over Vestsjælland tirsdag aften.

Det skyldes, at der i øjeblikket bliver trænet flyvninger i mørke. Det er Fighter Wing Skrydstrups piloter, der frem til den 6. december skal træne deres færdigheder i mørke, og dermed opfylde krav fra NATO.

”Når vi flyver kampfly om natten, anvender vi noget specielt udstyr, som kun virker korrekt i mørke” forklarer kamppiloten NER på piloternes Facebookside.

For at kunne samarbejde med andre NATO-lande og effektivt deltage i internationale operationer, er det bl.a. nødvendigt at træne lufttankning om natten – så det vil også være en naturlig del af mørkeflyvningsprogrammet.

”Vi skal kunne operere i mørke, da størstedelen af en moderne krigsførelse udkæmpes om natten, og specielt af specialstyrker, som vi ofte støtter fra luften” uddyber NER.

Specialstyrker som Jægerkorpset og Frømandskorpset bliver bl.a. udsendt for at udpege militære mål og derefter lede flyene ind til målene. Under mørkeflyvningen vil også dette samarbejde blive trænet.

Aftenflyvningerne vil fortsætte frem til d. 6. december.

I uge 44, 45 og 46 lander flyene senest kl. 2400, og i uge 47 lander flyene senest kl 2100.

Uge 48 og 49 er reserveuger, hvis vejret eller andet forhindrer piloterne i at opnå deres træningsmål.



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0