AnnonceLuk annonce




Rigtigt mange kikkede forbi til Åbent Hus

06-10-2018

Emil Olsen og Morten Sonne Faigh, indehavere af Kalundborg Autolakering. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Rigtigt mange kikkede forbi til Åbent Hus fredag eftermiddag hos Kalundborg Autolakering i Ugerløse ved Kalundborg. Flere borde og stole måtte hentes ind.

Morten Sonne Faigh og Emil Olsen, indehavere af Kalundborg Autolakering på Ellemosevej 5A i Ugerløse lige uden for Kalundborg, var meget overvældet over de mange gæster som kikkede forbi deres moderne autolakereri, fredag eftermiddag, hvor der var inviteret til Åbent Hus og et års fødselsdag.

Kunder, forretningsforbindelser, familie og venner strømmede til og der måtte sættes flere borde op og hentes flere stole.

Morten Sonne Faigh og Emil Olsen fik mulighed for at vise deres moderne produktionsudstyr frem og en række af de mere specielle opgaver de har lavet, var udstillet, bl.a. tre flotte motorcykler.

De to unge iværksættere, Morten Sonne Faigh fra Høng og Emil Olsen fra Næstved satsede alt for et år siden og åbnede deres eget firma, og det har de ikke fortrudt, der har været rigeligt at lave, og de overvejer lige nu at ansætte en medarbejder.

Selv om firmaet hedder Kalundborg Autolakering skal man lige uden for Kalundborg by for at få malet sin bil, møbler, døre og køkkenlåger, virksomheden har lejet  500 kvadratmeter på Ellemosevej 5A i Ugerløse lige uden for Kalundborg, bygninger der er ejet af virksomheden Dan Arctica (de tidligere Frovin Vinduer og Døre bygninger), her er der investeret omkring to millioner kroner i bl.a. en stor moderne sprøjtekabine, et avanceret ventilationsanlæg, brandsikring samt kontor, lager og mødelokale.



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0