AnnonceLuk annonce




Mormors-Bix sørger for fest i gaden

03-10-2018

Linda Strand og Tina Bergendahl er klar til at åbne Mormors-Bix nu på lørdag. Foto: Jens Nielsen

Af Gitte Korsgaard og Jens Nielsen gitte@tv-kalundborg.dk

Lørdag formiddag åbner Mormors-Bix i Kordilgade 34, det bliver et brag af en åbningsfest med både mavedans, klovn og Slagelse Garden.

Nu på lørdag d. 6. oktober åbner de to veninder Linda Strand og Tina Bergendahl, forretningen Mormors-Bix, i Kordilgade 34. Det bliver et brag af en åbningsfest med både mavedans, klovn og Slagelse Garden gennem byen.

”Kl. 11 kommer Mavedanseforeningen fra Holbæk, og laver opvisning ude foran forretningen. Derudover kommer også klovnen Paliette kl. 11. Hun laver ansigtsmaling og lyserøde ballondyr. Kl. 13 får vi besøg af Slagelse Garden, der tager en tur op og ned ad Kordilgade, og til sidst stopper ved Mormors-Bix, hvor de giver et par numre. Nu skal vi have lidt gang i gaden," fortæller Linda Strand.

Lyserød Lørdag

Åbningen af Mormors-Bix sker i forbindelse med at der også er Lyserød Lørdag i byen, hvor der samles ind til Kræftens Bekæmpelse.

Udover de mange aktiviteter i forbindelse med åbningen, vil der være salg af kaffe og en lyserød kage til 10 kr., og der vil være 10 pct. på alle varer i butikken.

Mormors Biks er en brugskunstforretning med mange forskellige ting, herunder gamle møbler og kalkmaling.

Al overskud fra salg i butikken den dag, går til Kræftens Bekæmpelse, ligeledes pengene fra salg af kaffe og kage.

”Derudover har den søde klovn Paliette, der kommer forbi og besøger os på lørdag, doneret 1.000 kr. til Kræftens Bekæmpelse også,” fortæller Linda Strand.

Tina Bergendahl har boet i mange år i Sverige, men er nu vendt hjem til Danmark, og Linda Strand kommer fra København, men de bor nu begge i Kalundborg.  

Åbningstiderne i den nye butik vil være følgende: 

  • Mandag – Fredag 10-17
  • Lørdag 10-13.


Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0