AnnonceLuk annonce




Politikere fra Folketinget på virksomhedsbesøg 

13-09-2018

Folketingsmedlemmerne, Jacob Jensen (V) (fra højre) og Rasmus Horn Langhoff (A), diskuterede blandt andet de nye faciliteter på Professionshøjskolen Absalons nye Campus Kalundborg. Her sammen med centerchef Dorthe Kjær Pedersen (midt), uddannelsesleder Kathrine Bisgaard Christensen og projekt- og udviklingschef Jens Lerager. Privatfoto

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

To folketingsmedlemmer, nemlig Jacob Jensen (V) og Rasmus Horn Langhoff (A), begge er valgt i Sjællands Storkreds, var mandag på besøg en række steder i Kalundborg.

Besøget i Kalundborg Kommune inkluderede Novo Nordisk, Kalundborgegnens Erhvervsråd, Professionshøjskolen Absalon og virksomheden HRS A/S. 

Jacob Jensen (V) og Rasmus Horn Langhoff (A) fik, ved virksomhedsbesøgene, en forståelse for det ”økosystem” som man kan finde i Kalundborg, hvor de store industrivirksomheder, uddannelserne og de specialiserede og innovative underleverandører understøtter hinanden.

Politikerne diskuterede udflytningen af uddannelser fra storbyerne til provinsen med Kalundborgegnens Erhvervsråd, ligesom de snakkede om, hvor vigtigt det er for erhvervslivet i området at tiltrække dygtige folk. 

På Professionshøjskolen Absalons Campus i Kalundborg blev de to politikere præsenteret for det nye campus, herunder udvikling og fremtidige planer. Både Jacob Jensen og Rasmus Horn Langhoff har været fortalere for netop det projekt.

Et af de meget vigtige punkter på dagsordenen var boligmuligheder for tilflyttende studerende. En helt ny uddannelseslinje kræver opbakning fra det lokale erhvervsliv, politiske liv og især borgerne, hvis det skal blive en succes. Der var bred enighed om, at en god mulighed for at integrere de nye studerende i byen og skabe et trygt studiemiljø for dem, ville være et kollegie inde i byen.

HRS A/S er underleverandør til blandt andet medicinalindustrien, og det stiller høje krav til kvalitet, dokumentation og innovationshøjde i virksomhedens produkter. Afdelingsansvarlig koordinator Jørgen Larsen fortalte blandt andet om, hvordan HRS arbejder med en japansk tilgang kaldet ”poka yoke”. Poka yoke betyder, at alle de udviklede komponenter udelukkendekan samles på én måde – ellers kan de slet ikke samles. Det minimerer fejl i produktionen hos en kundegruppe, der stiller meget store krav til sikkerhed, hygiejne og dokumentation. Efterfølgende blev gruppen vist rundt i fabrikken.



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0