AnnonceLuk annonce




Naturens Dag for alle

29-08-2018

Danmarks Naturfredningsforening Kalundborg inviterer til Naturens Dag på Fugledegård den 9. september.

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Under temaet Bevægelse i Naturen inviterer Danmarks Naturfredningsforening Kalundborg, i samarbejde med Naturpark Åmosen, børn og voksne til Naturens Dag på Fugledegård søndag den 9. september.

Søndag d. 9. september inviterer Danmarks Naturfredningsforening alle landets børn til Naturens Dag. De kan vælge mellem mere end 200 arrangementer i hele landet. Og i år er temaet bevægelse i naturen. I Kalundborg Kommune foregår arrangementet på Fugledegård.

Der vil være aktiviteter for både børn og voksne såsom: Stenmaling, krible-krable på lavt vand, fuglekasse- og insekthotel bygning, snitning i træ, kanotur, bier og honning, botanik- og vandreturtur samt fuglekig. Ligesom man kan lave sin egen kryddersnaps og meget mere.

Naturen er verdens bedste legeplads

Intet slår naturen, når børnene skal lege. Børn elsker at lege i naturen, og forældrene er da heller ikke i tvivl. 95 pct. mener, at naturen er verdens bedste legeplads. Det viser en undersøgelse blandt forældre med børn i alderen fem til 12 år, som Kantar Gallup har lavet for Danmarks Naturfredningsforening.

Mange børn sidder alt for meget foran skærmen, og det er virkelig en skam. For de kan få oplevelser i naturen, som de ikke kan få andre steder. Vi håber, forældrene vil tage sig selv på ordet og tage børnene med ud, så de sammen kan genopdage naturen som den fantastiske legeplads, den er,”siger Maria Reumert Gjerding, der er præsident i Danmarks Naturfredningsforening.

Undersøgelsen viser da også, at leg er den mest udbredte aktivitet, når børn er i naturen. Og ifølge forældrene er det særligt bevægelsen - det at bruge kroppen og røre sig - som giver børnene glæde ved at være ude i naturen.



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0