AnnonceLuk annonce




Britiske krydstogtgæster fylder Kalundborgs gader

28-08-2018

Saga Sapphire besøger Kalundborg Havn.

kontakt@tv-kalundborg.dk

Torsdag den 30. august bliver der liv i Kalundborg, når krydstogtskibet Saga Sapphire besøger Kalundborg Havn. Skibet, der ejes af britiske Saga Cruises, har plads til 720 passagerer og 415 besætningsmedlemmer, som alle har mulighed for at opleve museum, Lundbye-udstilling og meget mere. 

Saga Sapphire er en gammel kending i Kalundborg, idet skibet en del gange tidligere har gæstet Kalundborg Havn, senest i 2017. I år bliver det kun til et enkelt anløb af det britiske krydstogtskib. Til gengæld er alle sejl sat for at gøre besøget til en god oplevelse for de mange krydstogtgæster og besætningsmedlemmer.

”Vi er altid glade for at byde velkommen til Saga Cruises, som er en af vores faste gæster inden for krydstogt. Vi vil gøre vores yderste for, at både krydstogtgæster og besætningsmedlemmer får en god dag i Kalundborg,” siger havnedirektør Bent Rasmussen. 

Der er sørget for, at krydstogtgæsterne ikke kommer til at mangle oplevelser, mens de er i Kalundborg. Kalundborg Museum vil blandt andet være åbent for gæsterne, ligesom der vil være koncert for gæsterne i Vor Frue Kirke. Gæsterne har også mulighed for at opleve udstillingen om kunstmaleren J. Th. Lundbye i Bispegården, ligesom hele byens udbud af butikker, restauranter og caféer naturligvis vil være åbne hele dagen. 

Saga Sapphire forventes at ankomme til Kalundborg kl. 8 om morgenen og forlader Kalundborg igen kl. 17. Skibet, der er 200 meter langt og 28 meter bredt, har en dybgang på 8,3 meter, og kan derfor lægge til ved kaj 5/6 i Østhavnen uden problemer. 



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0