AnnonceLuk annonce




Fællesspisning og foredrag med Kaare Johannesen 

23-08-2018

Historiker Kaare Johannessen holder foredrag i Buerup Forsamlingshus.

kontakt@tv-kalundborg.dk 

Den populære historiker Kaare Johannessen holder foredrag i Buerup Forsamlingshus i Jyderup fredag d. 14. september.

Titlen på Kaare Johannessens foredrag er: ”Hvad blev der af Vikingerne?” Vikingerne var i virkeligheden mange ting. De var modige eventyrere, innovative bådebyggere, dygtige handelsfolk og gemene sørøvere. Men de var også så meget andet. Kom tæt på vore stolte, øksesvingende forfædre for tusind år siden – og især på, hvad de har måttet lægge navn og ansigt til sidenhen. 

Kaare Johannessen er en engageret og medrivende historieformidler, og fortæller om historie, så alle kan forstå det. Han er kendt for at overraske publikum med sin anderledes tilgang til den historiefortælling, som de fleste af os kender fra bibliotekets støvede bøger. Derudover har Kaare en helt unik evne til at lade os forstå, hvorfor begivenheder der fandt sted for flere århundreder siden, stadigvæk er relevante i dag. 

Aftenen begynder med fællesspisning kl. 18, og det er bestyrelsen ved Buerup Forsamlingshus, der har sammensat menuen. Kl. 19.30 går Kaare Johannesen på scenen. Tilmelding sker direkte til Buerup Forsamlingshus på dalskov@mail.dk el. sms 30596114. Sidst Kaare Johannessen gæstede et forsamlingshus i Kalundborg Kommune, blev billetterne revet væk. 



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0