AnnonceLuk annonce




Billedserie: En kæmpe oplevelse for livet

18-08-2018

Johan Ildor i sin Rotary udvekslingsstudent jakke. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Johan Ildor, Kalundborg er netop kommet hjem efter 10 måneder i Argentina som udvekslingsstudent, en stor oplevelse for livet.

I august sidste år stod, dengang 16-årige Johan Ildor helt alene i en stor lufthavn i Argentina og skulle møde en familie som han aldrig før havde set, lidt grænseoverskridende, men Johan Ildor havde sagt ja til et 10 måneders ophold i Argentina som udvekslingsstudent, sendt ud af Rotary Kalundborg.

”Man håber bare at der kommer nogen og henter en, og det første møde med værtsfamilien var lidt sjovt, for de første snakkede de spansk og kun den ældste søn snakkede lidt engelsk og jeg kunne ikke sige et ord på spansk, og da vi kom ind i bilen, tog jeg sikkerhedsselen på, så kikke alle mærkeligt på mig og sagde, tror du ikke vi kan køre bil,” fortæller Johan, om en af de mange oplevelser i Argentina.

Johan Ildor har boet i byen Posadas i den nordøstlige del af landet, en by med 400.000 indbyggere og hvor han har gået i en katolsk skole.

”Det er fuldstændig anderledes end i Danmark, man er i skole fra 7 – 12, der er 46 elever i klassen, man går i skoleuniform, der er 43 grader og kun få som taler engelsk, så rent bogligt lærer man ikke så meget, men man lærer at snakke spansk,” fortæller Johan Ildor.

Hjemve

Johan har i de ti måneder boet hos to forskellige værtsfamilier, og der har været rigtigt mange oplevelser, men især omkring jul savnede han sin egen familie.

”De tre første måneder gik rigtigt hurtigt, jeg var ham den nye i klassen som der blev lagt meget mærke til, men omkring jul og nytår var en svær tid den var virkelig hård, der savnede man at være hjemme, der var 40 grader uden for og man sidder alene på sit værelse, men det har været fuldstændig fantastisk at være afsted, en oplevelse som jeg vil se tilbage på resten af livet,” siger Johan Ildor.

Ud over at gå i skole i Argentina har Johan også været afsted på en række ture af længere varighed som var arrangeret af Rotary, her har han mødt andre unge fra stort set hele verden, og det har givet et unikt netværk.

Ny telefon til 5,8 millioner

Kendetegnet for en Rotary udvekslingsstudent er den blå jakke, hvor der påhæftes en lang række af små sjove pins, som hver har sin egen historie, på Johans jakke sidder der bl.a. en 100.000 seddel som minder om at han tabte sin telefon i poolen og købte en ny i Paraguay til en pris af 5,8 millioner i deres mønt, der sidder også et bånd på ryggen af jakken med skriften REY, som betyder konge, Johan blev nemlig kåret som forårets konge på den skole hvor han gik.

Nu er Johan Ildor tilbage hos familien på Elledevej i Kalundborg, fyldt med rigtigt mange minder, og er begyndt på Kalundborg Gymnasium i 1.G.

Vil du afsted som udvekslingsstudent

Rotary Kalundborg sender hvert år en udvekslingsstudent ud i verden, og lige nu mangler de ansøgere, så går du i 9. klasse eller kender en som gør og som kunne tænke sig en tur ud i den store verden med afrejse i august 2019, ja så ring til Rotary Kalundborg, Ole Stig Weikop på tlf. 59 29 27 97



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0