AnnonceLuk annonce




Skoleleder holder sig ikke til sandheden

16-08-2018

Foto: Jens Nielsen.

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

TV-Kalundborg har i løbet af de sidste par dage bragt artikler om Skolen På Herredsåsen, hvor omkring 40 lærere siden 2015 har sagt op. En gruppe anonyme lærere har fremlagt kritik af ledelsen, og ifølge skoleleder, Tina Mandrup, har TV-Kalundborg ikke givet hende mulighed for at svare på denne kritik, hvilket dog ikke er i overensstemmelse med sandheden.

Tina Mandrup fortæller i en artikel i Nordvestnyt i går, at hun ikke vil forholde sig til kritik, der er både anonym og unuanceret, hvilket hun fortæller, at hun har meddelt TV-Kalundborg. Men samtidig udtaler hun i samme avis, at hun undrer sig over, at TV-Kalundborg ikke har foreholdt hende kritikken fra de anonyme kilder. 

TV-Kalundborg har givet Tina Mandrup mulighed for at kommentere på kritikken fra de anonyme lærere, hvilket hun netop afslog i en mail-korrespondance med ordene: ”Jeg har nu læst artiklen og den tilhørende række af anonyme udsagn. De mange unuancerede påstande har jeg ingen kommentarer til.”

TV-Kalundborg er derfor meget uforstående over for, at Tina Mandrup, til Nordvestnyt, udtaler, at hun ikke har fået mulighed for at svare på kritikken fra de otte anonyme lærere.

Ligeledes har Tina Mandrup fået tilbud om, at lade en eller flere af de nuværende lærere på Skolen På Herredsåsen udtale sig om arbejdsmiljøet på skolen, men ingen har kontaktet TV-Kalundborg. 



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0