AnnonceLuk annonce




Video: Ungt talent vandt herredysten

22-07-2018

Tekst - video og billeder: Jens Nielsen

Jacob Madsen, Ruds Vedby, blev vinder af dette års NCC Rallysprint i Gammelrand. En herredyst som blev lige så spændende som der var lagt op til på forhånd.

Den 33. udgave af det populære NCC Rallysprint i de store grusgrave i Gammelrand ved Svebølle står som en af de mest spændende i rigtigt mange år. En række unge rallykørere havde været i udlandet og leje de helt rigtige rallybiler til lørdagens dyst, så på forhånd var der lagt op til en rigtig herredyst, og det blev lige så spændende som alle havde håbet.

Det unge 23-årige rallytalent, Jacob Madsen, Ruds Vedby, havde lejet en vild Skoda Fabia R5 i udlandet, og det skulle vise sig at være en rigtig god ide, Jacob Madsen kunne nemlig stille sig øverst på podiet som vinder af NCC Rallyspring 2018 da de fire heat var kørt, bare fem sekunder hurtigere end Simon Vallentin, Svinninge som kørte sin indlejret Hyundai I20 R5 ind som nr. to og med svenske Joachim Grahn som nr. tre i Ford Focus WRC, fem sekunder efter.

For de tre deltagere fra den arrangerende klub, Kalundborg og Omegns Motorklub, sluttede Ole Jensen som nr. tre i klassen i sin Peugeot 206 RC, og som nr. 20 totalt af de 60 startende, Jesper Bendix blev nr.  seks i sin klasse og nr. 27 totalt i sin Renault Clio, mens Claus Lanther måtte udgå med sin Suzuki Swift Maxi i det sidste heat hvor han samlet lå til at slutte mellem de ti bedste, men en afkørsel satte en stopper for det resultat.

Omkring små 2000 tilskuere havde fundet vej til det populære rallysprint arrangement, hvor der var masser af fart, spænding, sol og støv.



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
11641