AnnonceLuk annonce




Tøsefilm og rosé i Kino

12-07-2018

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Den 1. august er der forpremiere på Book Club i Kino Den Blå Engel i Kalundborg, og det giver anledning til, at tage sin søster eller veninde under armen.

Den populære ’tøsefilm’ Book Club bliver vist onsdag den 1. august i Kino Den Blå Engel, hvor man også i biografen serverer et glas kølig rosévin til alle gæsterne.

”Nu er det altså tid til at tage sin mor, søster eller veninde under armen, og nyde en skøn og sjov film i biografen. Vi serverer et køligt glas rosevin inden filmen, som man kan tage med ind i biografen og nyde,”fortæller Annette Sønder Nielsen, der ejer Kino Den Blå Engel, og fortsætter:

”Efter selv at have set filmen, var jeg ikke i tvivl om at, det bare er en film, man skal se. Den er så livsbekræftende, humoristisk og fyldt med dagligdagens små problematikker og omverdenens forventninger. Jeg tror faktisk, at jeg grinede gennem hele filmen.”

Forpremieren vises onsdag den 1. august kl. 20, og der er derfor tid til at gå ud at spise inden

Ifølge Annette Sønder Nielsen henvender filmen sig nok mest til kvinder, men skulle der snige sig en mand med, er hun helt sikker på, at han også vil få brugt lattermusklerne. 

Læs mere om filmen på www.kino-kalundborg.dk Billetsalget er i gang.



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0