AnnonceLuk annonce




Samler lokale kræfter

10-07-2018

K

Kalundborg Rock'er. Arkivfoto: Jens Nielsen.

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Sommeren fortsætter, og inden længe er det tid til Kalundborg Rock’er på Gisseløre, hvor forberedelserne er i fuld gang. Man har i år bestræbt sig endnu mere på, at benytte lokale kræfter til festivalen.

Den populære festival i Kalundborg falder den anden weekend i august, og allerede nu har rigtig mange sikret sig en billet til Kalundborg Rock’er på Gisseløre. I år bliver lyd- og lysfirmaet i øvrigt lokalt. Kalundborg Rock’er har fra festivalens begyndelse forsøgt at gøre det hele så lokalt som muligt, og glæder sig derfor nu over, at de kan benytte et lokalt firma til lyd og lys for første gang. 

”Det er med stor glæde, at jeg kan fortælle, at vores lyd og lys firma i år bliver lokalt. Vi har lige fra starten haft den intention, at vi vil bruge så mange lokale kræfter som muligt, derfor er det også en stor glæde, at vi i år kan gøre brug af Troels Køhl, der driver firmaet Troels A/S,” siger Jonny Elmelund.

Ny scene og nye boder

Som noget nyt på festivalen har Kalundborg Rock’er, i samarbejde med en lokal sponsor, lavet en mindre scene, der kommer til at stå modsat den store scene, hvor der i alle pauser vil være musik både fredag og lørdag. Derudover kommer der flere nye boder til på festival pladsen, men også mange af de 'gamle' vil være at se igen i år.

”Af boder som bl.a. indtager pladsen, kan nævnes Meny, som igen i år har et stort set up i forhold til restauration. Meny vil kræse for de mange gæster med madoplevelser samt tage sig godt af de VIP gæster, der har tilkøbt sig adgang. Derudover har Meny igen i år en kæmpe luksus brunch lørdag morgen fra kl. 9.30, som var et stort tilløbsstykke sidste år,” fortæller Jonny Elmelund, der er presseansvarlig på Kalundborg Rock’er.

En af de nye madboder er Tømmeruphallens Cafeteria, der laver en bod med Pizza og andre lette anretninger. Derudover vil mange flere boder komme til også.

På nuværende tidspunkt ligger billetsalget 10-15 pct. foran sidste års billetsalg på samme tidspunkt, men vind og vejr i festival weekenden har i sidste ende stor betydning for, hvordan økonomien kommer til at se ud for Kalundborg Rock’er 2018. 

Programmet for Kalundborg Rock’er 2018:

Fredag:

  • 15.30 Skinz
  • 17.00 Dressed for Roxette
  • 19.00 Hugo Helmig
  • 21.00 Rasmus Seebach
  • 23.00 ItaloBrothers
  •  

Lørdag:

  • 13.00 Michael Falch
  • 15.00 Beatophonics
  • 17.00 Aura
  • 19.00 Scarlet Pleasure
  • 21.00 Guitar Rebels
  • 23.00 Dizzy Mizz Lizzy


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0