AnnonceLuk annonce


Video: ´Robert´ fik jule kostume af borgmesteren

14-12-2016

Borgmester Martin Damm sammen med Robert, der nu har fået både nissehue og kåbe på. Foto: Erik Johnsen

Af Jens Nielsen

’Robert’, den lille jern skulptur i rundkørsel ved rådhuset har nu fået julemands kostume på, det er borgmesteren som har været med til den lille happening.

Den lille sjove jernskulptur, der er døbt Robert, har nu i mere end en uge stået boltet fast i rundkørslen ved rådhuset på Holbækvej i Kalundborg.

Det er et par unge smede fra et lokalt smedefirma som har stået for, både at fremstille Robert, og sørge for at han blev boltet fast.

Robert er blevet lidt af et hit og har på TV-Kalundborg været nogle af de mest læste historier, og nu er borgmester Martin Damm så gået ind i sagen og Robert.

”Jeg sad til et møde i går og snakkede med borgmester Martin Damm om den flotte skulptur som nogle smede fornylig ”forærede” Kalundborg ved rundkørslen ved Stejlhøj. Der var flere som mente, at den burde have en nissehue på, så den kunne byder folk på vej til centrum velkommen, Martin Damm var hurtig til at gribe ideen, og vi blev enige om, at hvis han satte julemandens hue på skulpturen, så ville jeg fotografere det”, fortæller Erik Johnsen, medindehaver af Reklame Service i Kalundborg. 

Onsdag formiddag blev den lille happening så ført ud i livet til stor moro for alle som kørte forbi.

”Vi syntes dog ikke, at julemandens hue var nok. Fryse skal han i hvert fald ikke, så han fik også julemandens kåbe på”, siger Erik Johnsen. 

Video: Erik Johnsen



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
13326