AnnonceLuk annonce


Udfordringer for handelslivet

21-09-2016

Borgmester Martin Damm var inviteret med til Handelstandsforeningens generalforsamling. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen jens@tv-kalundborg.dk

Kalundborg Handelstandsforening har en lang række af ønsker til Kalundborg Kommune, det kom frem på foreningens generalforsamling torsdag aften, som borgmester Martin Damm var inviteret med til.

Der er nok af udfordringer at tage fat på for bestyrelsen i Kalundborg Handelstandsforening, det kom frem i formand Henrik Peterssons beretning på den årlige generalforsamling tirsdag aften.

Det er udfordringer lige fra en meget slidt julebelysning, problemer med at blive enige om fælles åbningstider til samarbejdet med Kalundborg Kommune.

”Vi har som jeg fortalte om sidste år præsenteret kommunen for flere forskellige ideer til gøre bymidten bedre at opholde sig i. Vi kunne godt tænke os at få den store parkeringsplads i Bredgade overfor Føtex gjort i stand. Den ser mildest talt miserabel ud og er samtidig vores ansigt udad til. Vi har også talt om bedre skiltning, herunder fra parkeringspladserne og op til gågaden samt til Nytorv. Når vi taler om Nytorv og en bedre sammenhæng mellem Kordilgade og Nytorv og Kvickly-torvet, fx ved at lave Nygade om til sivegade kombineret med førnævnte skiltning. Endelig om at lave en ny torveplads på hjørnet af Vænget og Bredgade, alle ideer er blevet godt modtaget i kommunens forvaltning, men siden er der ikke sket noget”, sagde Henrik Petersson i sin beretning.

Ros til marketingkoordinatoren

Det er det første hele år hvor Anita Winther har været ansat som marketingkoordinator, og det er faktisk lykkedes at lave rigtigt mange aktiviteter for færre penge.

”Vi synes i bestyrelsen at hun har gjort en rigtig stor indsats. Hun har en masse erfaring fra tidligere, og er gået til opgaverne med den positive indstilling der præger hende, også når det nogen gange kan være lidt op ad bakke. Stor tak for det”, sagde Henrik Petersson.

Gavekort

Handelstandsforeningens gavekort er fortsat et godt produkt, som der i samarbejde med leverandøren udvikles på. Senest er der talt om muligheden for at sælge det til virksomheder, idet man kan lave en model så det kan bruges som gave til medarbejdere, uden at de bliver skattepligtige som de ellers gør når man giver kontantbeløb som gave, en ide som blev positivt modtaget blandt de fremmødte medlemmer på aftenens generalforsamling.

Borgmester debatterede muligheder

Borgmester Martin Damm var inviteret med til dette års generalforsamling i Handelstandsforeningen, for at debattere emner fra salen og fra bestyrelsen.

Et af de emner som bestyrelsen har arbejdet på er en såkaldt ’gadeafgift’, som alle dem der ikke er med i foreningen skal betale,  for at bidrage til fællesskabet, det er i sær de store kædebutikker som springer over hvor gærdet er lavest, men den ide kunne Martin Damm hurtigt skyde ned,

”Jeg er på ingen måde tilhænger af at indføre flere skatter og afgifter og mere administration end vi har i forvejen, så det er nok op til foreningen selv at gøre et stykke arbejde for at få de manglende butikker med i foreningen”, sagde Martin Damm.

Borgmesteren kunne også oplyse at selv om kommunekassen har penge nok til nye formål og vedligeholdelse, bl.a. af parkeringspladsen i Bredgade, så er det regeringen der bestemmer hvor meget der må bruges i den enkelte kommune, derfor skal der i god tid sendes en ansøgning som så skal med i budgettet, så ny asfalt på parkeringspladsen i Bredgade er ikke lige op over.



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0