AnnonceLuk annonce


Visesang i forsamlingshuset

04-11-2016

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Visens Venner underholder i Gl. Svebølle Forsamlingshus fredag d. 11. november kl. 19.

Visesang, fællessang og et lækkert ostebord og kaffe. Visens Venner i Kalundborg besøger Gl. Svebølle Forsamlingshus til det årlige efterårsarrangement, hvor det gode humør og viserne går hånd i hånd. Arrangementet har fundet sted gennem mere end 30 år.

Oprindelsen af arrangementet er et godt naboskab. Pianisten Niels Berg, der også i år deltager, boede en årrække i et af Gl. Svebølles hyggelige huse tæt på forsamlingshuset. Niels Berg og husets formand, Holger Christensen fandt i fællesskab ud af, at forsamlingshuset ville være en god ramme om visesang, og da Niels Berg var medlem af Visens Venner i Kalundborg, var det naturligt at stable et sådant arrangement på benene.

Visesangen bliver nu kombineret med enten fællesspisning eller ostebord, og der synges, spises og hygges. Alle er naturligvis velkomne. Tilmelding sker til Holger Christensen på tlf.: 51 74 24 13 / hchr@ofir.dk

Gl. Svebølle Forsamlingshus arrangerer i samarbejde med Kalundborg Kommune i projektet Liv i Forsamlingshusene.



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0