AnnonceLuk annonce


Video: Voldsom brand tidlig tirsdag morgen

28-02-2017

Video: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Det halve af et stuehus til en trælænget gård brændte helt ned til grunden tidlig tirsdag morgen på Rye Byvej ved Gørlev.

Stuehuset til en gård på Rye Byvej i Rye ved Gørlev gik op i flammer ved en voldsom brand, tidlig tirsdag morgen.

Mandskab fra Gørlev stationen under Vestsjællands Brandvæsen blev tilkaldt kl. 04.20, men huset var helt overtændt da mandskabet kom frem og intet stod til at redde.

Brandfolkene koncentrerede sig om at stoppe branden så den ikke bredte sig til de øvrige bygninger huset er bygget sammen med.

Ilden er opstået i stuehuset til en gård midt i Rye, det er den ene halvdel af huset som nu er brændt ned.

Tilsyneladende er der ingen hjemme i huset, manden som bor på adressen arbejder i udlandet, men brandfolkene undersøger resterne af huset når ilden er slukket, for at sikre sig at der ikke er mennesker i huset.

Politi og brandvæsen har endnu ingen anelse om hvorfor branden er opstået.



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
11021