AnnonceLuk annonce


Video: 100% Nuttedhed

13-04-2017

Af Jens NIelsen

Der er dømt 100% nuttedhed når man ser de 125 små lam hoppe rundt hos fåreavler Finn Roel Ringe. Inden længe bliver de sat ud på skrænterne på Røsnæs.

Hos fåreavler Finn Roel Ringe, Lillevang Fåreavl på Røsnæs ved Kalundborg er der kommet små lam til verden i en lind strøm, de 100 moderfår har foreløbigt født 125 lam, og der er endnu flere på vej de næste dage.

Alle får er scannet i februar måned, derfor ved fåreavleren lige nøjagtig hvor mange lam der fødes.

Først i maj måned bliver de første får og lam sat ud på naturarealerne på Røsnæs, her går de frem til oktober, hvor lammene så bliver sorteret og de første bliver sendt til slagtning.

De får der nu er født hos fåreavler Finn Roel Ringe, har ikke noget med påskelam at gøre, selv om de er født lige til påske, de lam der spises til påskefrokosten er typisk født i efteråret.

Kristen tradition

Man siger at påskelammet er en gammel kristen tradition, hvor man brugte lammet som symbol for Jesus. På den måde var det et lammet symbol for det offer Jesus gjorde, han lod sit liv for vores synder selvom han selv var uskyldig - han blev et offerlam. 

Under katolicismen var det tradition at præsterne udleverede lykkeamuletter i form af små lam formet i voks. Velhavende folk fik ofte lavet disse lam i metal, da de så kunne bruges som smykker. 



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
10898