AnnonceLuk annonce


Vandt landskonkurrence om god stil på nettet

28-02-2017

Folketingsmedlem Jeppe Jakobsen (DF) overrakte præmien til eleverne. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

8. klasse på Ubby Fri- og Idrætsefterskole har vundet en landskonkurrence om, hvordan man holder en god tone på nettet.

I 8. klasse på Ubby Friskole har eleverne helt styr på, hvad der er god stil på nettet.

Eleverne har lavet en kampagnefilm om seksuelle rettigheder og vundet Sex og Samfunds Uge Sex landsdækkende konkurrence.

Når Sex & Samfund i den hidtil største Uge Sex-undervisningskampagne nogen sinde stillede skarpt på børn og unges online/offline rettigheder i forhold til krop, køn og seksualitet, har over 11.000 lærere og op mod en halv million elever over hele landet, deltaget, der i blandt altså også Ubby Friskole.

8. klasses kampagnefilms budskab er, at det ikke er smart at dele såkaldte nudes, det vil sige nøgenbilleder, af sig selv på nettet.

Sex og Samfund var begejstret for de unges kreativitet og brug af virkemidler i filmen, og tirsdag morgen, i forbindelse med morgensangen, var borgmester Martin Damm (V) forbi for at ønske tillykke sammen med folketingsmedlem Jeppe Jakobsen (DF), som overrakte præmien, som er biografbilletter til hele klassen.

”Rent filmteknisk så er det utroligt flot lavet, det er dybt professionelt arbejde der er lavet, og jeres slogan, ’Stay Safe Keep The Clothes On-Line’, det er noget man normalt betaler mange tusinde kroner for hos et reklamebureau for at udvikle”, sagde Martin Damm i sin tale til eleverne, og fortsatte, ”det viser at vi her i Ubby, hjertet i kommunen, kan give alle de andre baghjul, det kan godt more mig lidt, det hejser et flag, at vi kan noget her, som nogen gange er overset”.

Inden 8. klasse fik overrakt præmien, sagde Jeppe Jakobsen, ”filmen, som på jeres måde og jeres sprog fortæller den historie som i har følt skulle fortælles for at få jeres venner til at tænke sig om en ekstra gang, ja få sat de små grå i omdrejninger i forhold til at tænke, hvad er det der skal til for at vi får en bedre kultur på nettet”.

Folketingsmedlem Jeppe Jakobsen er medlem af det tværpolitiske netværk for seksuel sundhed, som er en forening på Christiansborg på tværs af de forskellige partier.

Vinderfilmen fra 8. klasse på Ubby Friskole er blevet til som en holdindsats, men 14-årige Mark Baltzer Christensen, har en lidt større andel i filmen, det er nemlig Mark som har filmet og klippet det hele sammen

”Min bedstefar har TV Fanø og der har jeg lært at filme og redigere”, fortæller en tydelig stolt Mark Baltzer Christensen.

Det er 10. gang, at Sex og Samfund bruger uge 6 til at sætte fokus på emner indenfor seksual undervisningen.

Vinderfilmen fra 8. klasse på Ubby Friskole



Klik her for at se billeder


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
14286