AnnonceLuk annonce


Uterlig franskmand

23-01-2017

Modelfoto.

Af Gitte Korsgaard

Midt- og Vestsjællands Politi måtte i går rykke ud til Kalundborg Station, da en ung franskmand ikke kunne opføre sig ordenligt.

I går eftermiddags blev politiet sendt til Kalundborg Station, hvor en 21-årig franskmand, der var beruset, havde optrådt i toget fra København. Han ville ikke forlade toget på trods af flere forsøg fra DSBs personale. 

Han forlod dog toget på et tidspunkt, og politiet fik fat i ham på stationen. Politiet fandt på daværende tidspunkt ikke grundlag for at anholde manden. Senere fik politiet imidlertid anmeldelse om yderligere episoder med den 21-årige franskmand.

I forbindelse med kontakten med DSB-personalet i Kalundborg, havde han havde fat i en kvindelig ansats bryst. Det viste sig, at den 21-årige tidligere på togturen havde spyttet på en togfører ved Holbæk station, ligesom han havde blottet sig over for en 14-årig pige i toget. 

Sagen følges nu op af politiet.



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0