AnnonceLuk annonce


Teater på hjul

08-09-2016

Dukketeatret 'Langt Ude I Skoven'.

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

’Langt ude i skoven’ er et teater på hjul for de små, og forestillingen kommer til Svebølle Kvik Bibliotek lørdag den 24. september.

’Langt ude i skoven’ er en dukketeaterforestilling om naturens veje og vildveje. Den kommer til Svebølle Kvik Bibliotek lørdag den 24. september, og er for de 2 – 5-årige.

"Langt ude i skoven, stod et lille træ. Ved det lille træ, lå en lille sø. I den lille sø, var en lille frø. - Og frøen drager ud i verden på jagt efter en ven. En dukkeforestilling med den dejligste musik."

Der er tale om en billedrig historie om at finde venskab og sin særlige plads i verden, fortalt med poesi, musik og dukker. Teatret på Hjul er et professionelt turnerende børneteater, som rejser rundt i hele Danmark. De arbejder altid med dukker og lægger stor vægt på visuelle udtryksformer uden vanskelige ord, men til gengæld med rytme, farver og musik.

Der er begrænset antal pladser. Forestillingen begynder kl. 15.
Gratis billetter via www.kalundborgbib.dk eller ved personlig henvendelse til et af Kalundborg biblioteker. Husk at overholde aldersgrænsen som er 2-5 år.

Svebølle Kvik Bibliotek har eksisteret i et år, og en af initiativtagerne til biblioteket, Olav Rye Hintze, har børneteater som sin store passion. Derfor har han, sammen med andre frivillige, afsat dagen til at tage imod de børn og forældre der gerne vil opleve teaterstykket.



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0