AnnonceLuk annonce


Symaskine, maling og fælleskab

04-10-2016

Nicole Sørensen ved symaskinen. Hun står bag arrangementet 'Krea Dag' på Solsikken i Kalundborg den 7. oktober. 

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Nicole Sørensen er 32 år, og hun elsker at sy, og bruger sin tid på flere forskellige kreative ting. Hun har via SYMB! fået et kreativt værksted op at køre ved netop at bruge SYMB! til lige præcis det, der er formålet med SYMB! – som borger at kunne skabe noget på SYMB!s platform.

Hvad enten man syr, strikker, hækler, tegner, maler eller noget helt andet er man velkommen på Café Solsikken onsdag den 5. oktober kl. 18.30, hvor Nicole Sørensen for 2. gang står bag et ’Krea-arrangement’ i SYMB! Regi.

Første gang de afholdte ’Krea Dag’ var den 5. september.

”Vi har forsøgt at holde fast i den første onsdag i hver måned, for netop at skabe nogle rammer. Første gang var vi seks i alt. Det er ikke mange, men det er en begyndelse på at samle borgere i byen og omegn, der har lyst til at have noget socialt sammen med nogle, der også deler deres interesse. Nogle syede, nogle hæklede og strikkede, mens andre gjorde noget helt fjerde. Der er plads til alle, m man syr, strikker, maler, fletter eller hvad man gør er lige meget,” siger Nicole Sørensen.

Nicole Sørensen er fortrøstningsfuld, hvad angår deltagerantallet, og meget glad for, at det også har tiltrukket tilflyttere til byen.

”Min fornemmelse er, at vi bliver flere, det tager bare tid. Folk skal jo også lige høre om, at vi er der, og hvad det hele går ud på. Derudover synes jeg, at det er meget positivt, at to af dem, der var med sidst, er tilflyttere til byen. VI snakkede meget om, hvordan med at falde til i byen osv. Meget det der med, hvor kan man finde netværk, og det kan man jo så fx her. Den ene er en ung tilflytter på 29 år, og det er jo fantastisk, at vi rammer sådan en som hende. Det handler om at være fælles om at være kreativ, men det handler også om relationer og netværk,” siger Nicole Sørensen.

En lys idé

Nicole Sørensen fik idéen, fordi hun selv er kreativ, og har mange kreative veninder, med hvem hun ofte har talt om, at skulle mødes for at snakke, sludre og bare være kreative med, hvad de nu hver især kan lide at lave.

”Men vi har bare manglet det her sted at mødes, et rum, hvor man kan gøre alt det her. Jeg læste noget om SYMB! og tænkte, at det lige var, hvad vi manglede for at stable et kreativt værksted på benene. Jeg skrev til SYMB!, og det ene skridt tog det andet.

Hensigten er bestemt ikke, at det skal være en syklub for ældre mennesker. Nicole Sørensen håber på at kunne tiltrække alle aldre, herunder også gerne børn og unge. For Nicole Sørensen handler det også om at skabe et fælleskab i en mindre by, hvor man netop har en fælles interesse.

”Det handler om at skabe et forum for alle. Så kan vi med tiden lave forskellige temaer, hvor fx børn og bedsteforældre, kan komme og lave fx en julegave eller noget andet sjovt. Det er et sted, hvor der er hyggesnak, og det er et frirum til at være kreativ. Det handler om fællesskab.

Nicole Sørensen har søgt den nye pulje ’Liv i Kalundborg’, for netop at få ressourcer til nogle forskellige ting i forbindelse med ’Krea Aften’



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0