AnnonceLuk annonce


Sundhedssystemet - ens for alle?

04-11-2016

Otte gange om dagen skal 9-årige Thilde Mai stikke sig i fingrene for at måle blodsukkeret. Det er imidlertid ikke nødvendigt, da der findes et meget lettere og mindre smertefuldt alternativ. Foto: Jens Nielsen

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Uenighed mellem kommune og region, om hvem der skal betale for ny teknologi til glukosemåling af diabetespatienter, risikerer at betyde, at mennesker med diabetes ikke får den bedste behandling hurtigst muligt. Kalundborg Kommune er en af de kommuner, der har op til et halvt års ventetid, før man behandler ansøgninger om glukosemålere. Det har bl.a. Thilde Mai på ni år måtte erfare til trods for, at den gjorde livet med diabetes langt lettere, da hun havde den på prøve.

Den ny teknologi til måling af glukose – såkaldt flash glukosemåling diskuteres, fordi kommuner og regioner er uenige om, hvem der skal betale. Men det er imidlertid ikke alle kommuner, der lader den diskussion gå ud over borgerne. I Århus Kommune fx får man en langt hurtigere behandling af sin sag end, hvad tilfælde er i fx Kalundborg Kommune, hvor Thilde Mai på ni år med diabetes bor. Ligeledes er der flere borgere i Slagelse og Holbæk Kommune, der har fået den nye glukosemåler.

Lige for alle – eller?

Det hedder sig, at alle borgere i Danmark skal have lige adgang til sundhedstilbud, men det er ikke tilfældet, hvad angår den nye glukosemåler til diabetespatienter. Og flere læger på hospitalerne er målløse over forskelsbehandlingen samt hele diskussionen om, hvem der skal betale, når det nye apparat ikke er dyrere, end den hidtil løsning. Læger, der hver dag arbejder med diabetespatienter, forsøger at råbe kommuner og regioner op, men føler ikke, at der bliver lyttet.

”Det er fuldstændig vanvittigt, at nogle kommuner tillader sig at behandle borgerne sådan. Det er meget frustrerende, når vi sidder med et produkt, der virker, og som i den grad giver øget livskvalitet til både børnene med diabetes, men også forældrene, da det holder et mere stabilt blodsukker, som jo i sidste ende netop også giver færre komplikationer,” siger Annie Ellerman, der er ledende overlæge på Holbæk Sygehus og diabetesansvarlig.

Thilde Mai har haft diabetes, siden hun var to år. Hun er en af de diabetespatienter, der har haft det nye glukoseapparat på prøve, men som har fået det taget fra sig igen med beskeden om, at der er 3-6 måneders ventetid, før ansøgningen om glukosemåleren bliver behandlet.

”Thilde Mai havde den på prøve, og vi blev fra dag et meget glade for den. Hun er blevet stukket i fingrene i syv år nu, og fingrene bliver ødelagt af det. Derfor tænkte jeg også, at selvfølgelig skal hun have den, hvis den er bedre for hende. Også i skolen var de meget glade for den, da det var meget lettere både for Thilde selv, men også for de lærere og pædagoger, der skal hjælpe hende. De fortalte mig, at det gav dem en stor tryghed at vide, at man kan se på apparatet, om hun fx er ved at blive lav eller høj. Hvis de fx skulle gå en tur, have idræt eller lign., så vidste de på forhånd, hvordan de skulle håndtere det. Det er vigtigt at kunne se det, og det kan mange ikke ved blot at se på hende. Det har da også givet mig ro, fordi den fx går otte timer tilbage, og jeg dermed let kan se, om hun har ligget stabilt om natten.  At Thilde Mai ligger stabilt med sit blodsukker er jo utrolig vigtigt, også for følgevirkninger af sygdommen i fremtiden. Derudover var skolen også lettere for Thilde Mai. Den gav hende i høj grad en større frihed, fx når andre forældre skulle passe, og måske ikke var så vilde med at skulle stikke hende osv.,” siger Thilde Mais mor, Mette Thisgaard, der i øvrigt også er forundret over, at man ikke er enige om ansøgningsprocesuren kommune og hospital imellem.

”På hospitalet er det procedure, også fra firmaet, der laver apparatets side, at hospitalet ansøger kommunen, da de har alle oplysninger på patienterne. Men Kalundborg Kommune vil ikke acceptere at hospitalet søger, så det måtte vi som forældre selv gøre. Det behøver man fx ikke i Holbæk Kommune, hvilket da også giver mere mening,” siger hun.

Også Thilde Mai fortæller, at den nye glukosemåler gjorde tingene meget lettere.

”Mine fingre kan være meget ømme, når jeg stikker mig så meget, så det var rigtig dejligt at være fri for det, og den gjorde det meget lettere bare at være lige som de andre i skolen,” siger hun.

Diskussion om penge

Problemet om, hvem der skal betale - region eller kommune, forstår Annie Ellerman slet ikke, for det nye glukoseapparat er ikke en dyrere løsning end, hvad diabetespatienterne har i dag.

”Det er ikke en dyrere løsning end, hvad man betaler i dag. I dag bruger diabetespatienter otte strimler om dagen til deres måleapparat, hvis de følger anvisningen om at måle sit blodsukker otte gange dagligt, og det er strimler, som kommunen betaler. Det er simpelthen uforståeligt, hvorfor man ikke vil lytte til patienterne, der netop alle uden undtagelse, får et mere stabilt blodsukker og forøget livskvalitet med det nye glukoseapparat,” der ikke er en dyrere løsning,” siger hun og understreger, at det som læge også er frustrerende at se på, at patienter forskelsbehandles.

Børnene er beviset

Kalundborg Kommune har tidligere givet udtryk for, at de venter på nogle undersøgelser, før de kan vurdere, hvorvidt glukoseapparatet fra Abbott Diabetes Care er et bedre alternativ til, hvad man har i dag. Men de kan ikke rigtig svare på, hvilke undersøgelser, man venter på.

”Men diabetespatienterne er jo netop undersøgelsen. Hver og en vil gerne have det nye apparat, fordi det netop holder blodsukkeret mere stabilt, og forøger livskvaliteten blandt børnene med diabetes, men også for deres forældre. Det er frustrerende, at man ikke kan se det. Uanset, er det grotesk, at der er forskel på, om man kan få apparatet alt efter, hvor man bor i landet,” siger Annie Ellerman.

Hanne Dollerup, der er Børn- og Ungedirektør i Kalundborg Kommune er enig i, at man bør kigge nærmere på, hvorvidt lovgivningen på området er god nok.

”Det giver da bestemt anledning til, at man finder ud af, om lovgivningen er god nok på det område, når man netop er nødt til at diskutere, hvem der skal betale,” siger hun og fortsætter:

”Inden for de næste 14 dage laver vi principperne, og så begynder vi at behandle ansøgningerne i kommunen. Hver gang der kommer nyt på markedet, er det jo vores job at finde ud af, om produktet er godt nok, hvem det er til gavn for osv. Det er helt almindelig procedure. Og vi vil selvfølgelig også se på, om der er en ’mergevinst’ i form af øget livskvalitet for den enkelte, men vi er nødt til at have alle fakta, før vi kan vurdere den enkelte sag.

Læs med i morgen, når viceborgmester og formand for Ældre & Sundhedsudvalget, Peter Jacobsen (DF) samt adm. Direktør i Diabetesforeningen, Henrik Nedergaar, udtaler sig om sagen.



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0