AnnonceLuk annonce


Frustrerede forældre blev hørt

15-03-2017

Omkring 100 deltagere var mødt op i forsamlingshuset. Foto: Jens Nielsen

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

I går aftes var der fulde huse i Vinde Helsinge, da mere end 100 var mødt op til inklusionsmødet, der blev holdt i Vinde Helsinge Forsamlingshus. Frustrerede forældre til specialbørn fortalte deres historier til bl.a. politikere fra kommunalbestyrelsen og repræsentanter fra den kommunale forvaltning.

Flere forældre fortalte deres historie til de fremmødte. Det er tale om personlige beretninger om børn, der er ude af stand til at passe deres skole og i den grad mistrivedes, hvilket også betyder ødelagte familier og mistede jobs. Den røde tråd i de frustrerede forældres fortællinger er, at man ikke mener, at Kalundborg Kommune hjælper, når der er brug for det, men tværtimod mere fungerer som en modstander.

Jesper Hjelm Kristensen, der sidder i kommunalbestyrelsen (EL) var med til mødet, og syntes, at det gik rigtig godt, men er dog heller ikke i tvivl om, at vejen endnu er lang.

”Jeg synes, at det gik fantastisk godt. Det var nogle enormt skarpe indlæg fra forældre med nogle tragiske historier, men der var også en god debat til slut, som tydeligt afspejlede store frustrationer på området. Det er en måde at få skabt opmærksomhed på, og få organiseret forældrene. Og der er ingen tvivl om, at kampen fortsætter, og flere forældre vil komme til. Konkret blev der også sagt, at man gerne, fra kommunens side, vil skabe en bedre form for dialog med forældrene, og det er jo rigtig godt, men det skal de selvfølgelig holdes op på. Der skal ske noget på området, og helt grundlæggende handler det om, hvad vi skal gøre fremadrettet. Hvordan hjælper vi de her familier, der har så meget brug for hjælp. Hvordan hjælper vi dem fra begyndelsen. Vi skal i højere grad lytte til psykiatrien, det var et af kritikpunkterne,” siger han.

Glad for input til dialog

Formand for børn- og familieudvalget Gitte Johansen (V) er også glad for, at hun deltog i mødet i går, og føler, at hun har fået meget brugbar viden med derfra om, hvad man som kommune kan gøre bedre.

”Den første halvdel af mødet var lidt svær, fordi det var enkeltsager, og det må vi ikke kommentere på. Men jeg har også forståelse for, at forældre er frustrerede, og det skal der også være plads til. Men anden del blev meget mere konkret i forhold til, hvad det er for oplevelser, forældrene sidder med. Vi behandler 1.200 sager om året, og der er nogen, der ikke har en god oplevelse, og det er vores job at finde ud af, hvordan vi får ændret det. Det skal vi bl.a. drøfte på udvalgsmødet. Konkret snakker vi bedre dialog mellem de forskellige parter. Vi skal finde ud af, hvad vi kan gøre bedre. Dermed ikke sagt, at jeg mener, at vores inklusionsstrategi ikke virker, for jeg mener, at den er god. Vi skal netop ikke inkludere for enhver pris. Vi har inklusionscentre og specialskoler af samme årsag. Vi skal ændre på handlingerne under strategien, men ikke på selve strategien. Alle var enige om dengang, vi traf beslutningen, at for mange børn var ude i specialtilbud. Nogle skal flyttes over i almindelige tilbud, hvis den faglige vurdering altså viser, at det er bedst for barnet. Al forskning peger i den retning. De penge, som vi sparer ved at visitere færre til specialtilbud, flytter vi ud på skolerne. De følger ikke børnene. De følger elevantal,” siger hun og fortsætter:

”Der er to spor i den dialog, vi taler om. Vi giver en faglig vurdering, og giver et tilbud, og kan vi få nogle gode råd til, hvad vi kan gøre anderledes fra den administrative side, lytter vi gerne. Derudover er der også den politiske side. Her kunne vi lave et dialogmøde mellem forældre og repræsentanter de forskellige steder fra.”

Jesper Hjelm Kristensen undrer sig dog over måden, hvorpå budgettet er skruet sammen, og at pengene ikke følger barnet.

”Gitte Johansen nævnte, at inklusionsstrategien er fin, og at man har postet 21 mio. kr. i projektet, men kigger man på budgettet fra 2011 og 2012, inden beslutningen om inklusionsstrategien, var der allerede sat besparelser i værk, så nu putter man jo bare noget i hullet igen, men man har jo også taget derfra først. Derudover er 21 mio. kr. ikke meget på det område. Ligeledes siger man, at pengene følger barnet. Det kan vi bare konstatere, at det gør de ikke, som Gitte jo også siger.  Pengene fordeles ud på skolerne afhængig af antal skoleelver på de enkelte skoler, så det indgår ikke i regnestykket, hvis man har flere børn på én skole, der har brug for ekstra hjælp, og det giver ikke mening” slutter han.



Klik her for at se billeder


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0