AnnonceLuk annonce


Stor ros til Kalundborg Kommune

08-11-2016

Mohamad Salale føler sig godt behandlet af Kalundborg Kommune. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Salale Jern & Metal ApS fra Slagelse overtog sidst i oktober den tidligere jernplads/skrotplads på Langagervej 2 i Kalundborg, indehaveren har kun rosende ord til Kalundborg Kommune for sagsbehandlingen.

Slagelsefirmaet Salale Jern & Metal ApS købte og genåbnede skrot og jernpladsen på Langagervej i Kalundborg sidst i oktober måned, indehaveren 28-årige Mohamad Salale var på forhånd blevet advaret om at sagsbehandlingen i Kalundborg Kommune godt kunne trække i langdrag, men han blev positivt overrasket.

”Jeg havde hørt så meget negativt inden jeg kom hertil, jeg har talt med både miljøkonsulenter, advokater, revisor og andre personer der har haft med handelen at gøre, der alle har sagt at sagsbehandlingen i Kalundborg Kommune er langsom, og jeg havde det sådan at handelen skulle gå hurtigt,  vi var aldrig kommet videre med handelen hvis ikke det var for Kalundborg Kommune, for jeg havde betinget mig at pladsen skulle være miljøgodkendt inden købsaftalen blev underskrevet, så vi sendte en ansøgning afsted mandag og torsdag fik vi godkendelsen på mail, selv om flere havde advaret mig om at det nemt kunne tage op til et år at få godkendelsen”, fortæller Mohamad Salale, og fortsætter, ”det har jeg stor respekt for, det er virkeligt en kommune som respekterer deres virksomheder”.

Ros til Jobcentret

Det er ikke kun sagsbehandlingen der er ros til fra virksomhedsejeren, der er også ros til Jobcentret som selv rettede henvendelse til Salale Jern & Metal ApS efter at have læst om den nye virksomhed i medierne, og nu er der fundet to kompetente medarbejdere til virksomheden.

God start

Mohamad Salale føler at kunderne har taget godt imod virksomheden, der åbnede sidst i oktober, der er allerede lavet flere aftaler med forskellige firmaer om at hente deres jern og metal affald.

Et af de ønsker som Mohamad Salale har, er at komme til at samarbejde med Kalundborg Kommune om deres affaldsløsninger på bl.a. genbrugspladserne, sådan at det i stedet for at have et jysk firma til at aftente skrotaffaldet, så kunne bilerne fra Salale Jern & Metal ApS klare arbejdet.

Mohamad Salale står bag firmaet Salale Jern & Metal ApS, et firma han selv startede for otte år siden i Slagelse, og som nu er vokset igen med etablering i Kalundborg.

Der er ansat to mand til at passe afdelingen i Kalundborg, så nu har firmaet 10 ansatte.

Virksomheden har alle miljøgodkendelser til at modtage skrotbiler, så den mulighed får kunderne nu også i Kaludborg, det er flere år siden der har været et firma i byen hvor en gammel skrotbil kunne afleveres.

Salale Jern & Metal ApS har åbent mandag til fredag i tidsrummet 8 til 16.30



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0