AnnonceLuk annonce


Store planer for Stejlhøj-området

15-12-2016

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Kalundborg Kommune skal være et godt sted til at drive og etablere virksomhed, og Økonomiudvalget er derfor gået i gang med finde nye erhvervsarealer samt at se på eksisterende arealer i Kalundborg med henblik på at omdanne og skabe sammenhæng med nye arealer.

Kalundborg Kommune kigger på erhvervsarealer, da man ønsker, at kommunen skal satse på at være et godt sted at drive virksomhed. I særdeleshed ser man på helhedsplanen for det man kalder ’Stejlhøjkilen’, som udvalget gerne ser godkendes som ramme for infrastrukturen, men også den fremtidige erhvervsudvikling for området og dermed ramme for den fremtidig detailplanlægning. 

Økonomiudvalget vil gerne have mere fokus på områdets tilgængelighed, således at området bliver bedre integreret med bymidten og andre erhvervsområder. På baggrund af netop Stejlhøj som erhvervsområde er der nu udarbejdet en helhedsplan for bl.a. den fremtidige udvikling af Stejlhøjkilen.

”Det er jo et spændende område, det er noget gammelt, der skal renoveres, men der er også opstået nye muligheder med den nye station East. Det hele har ligget lidt stille, men nu får det nyt liv. Vi har solgt grunde derude og Novo bygger – det er på tide at få en samlet plan, og den plan er, hvordan vi ser fremtiden for området. Fra at være et område bag ved noget andet, er det nu et område med udvikling. Det tager selvfølgelig nogle år, men det hele er mere attraktivt allerede nu, og når motorvejen engang bliver færdig, og slutter tæt på netop det område, vil det, alt andet lige, give området en god fremtid,” siger borgmester Martin Damm (V).

Grønt erhvervsområde

Helhedsplanens vision er at skabe et attraktivt, grønt erhvervsområde, hvor gode byggemuligheder, tilgængelighed og attraktive friarealer er nøgleord. Helhedsplanen arbejder med at skabe nogle gennemgående grønne træk i området. De grønne friarealer har flere funktioner: De skaber bl.a. et attraktivt fysisk miljø og bedre tilgængelighed for den bløde trafikant. Samtidig sikrer de grønne friarealer, at der skabes en mere attraktiv indgang til Kalundborg by.

Den nye station i området bliver områdets hjerte og puls. Stationen samt nye gang- og cykelstier sikrer god tilgængelighed og fremkommelig i erhvervsområdet for den bløde trafikant. Yderligere skal stationen også fungere som et hængsel, der binder byen, erhvervsområdet og landskabet sammen.



Klik her for at se billeder


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0