AnnonceLuk annonce


Skolereform giver færre medlemmerne i foreningerne

13-03-2017

Generalforsamling i RGI. Privatfoto

Af Jens Nielsen

RGI har netop overstået deres generalforsamling og både skolereformen, problemer med for lidt hal tid og en opsang til forældrene, blev nævnt i formandens beretning.

Den største forening i Kalundborg Kommune, RGI med godt 1500 medlemmer, har afholdt deres generalforsamling, 50 medlemmer mødte op og kunne bl.a. høre formandens beretning, hvor bl.a. skolereformen blev nævnt.

”Desværre er medlemstallet faldet med omkring 90 personer, vi er gået ned i noget og op i andet, og det kan mærkes på vores resultat i regnskabet, da tilskuddet fra kommunen desværre også afspejler dette, hvad årsagen er - ja skolereformen for de mindste, for de lidt ældre så uddannelsestilbud her i byen, som der desværre ikke er ret mange af når de forlader gymnasiet og erhvervsskolen”, sagde Gitte Nordbo Keller, formand for Raklev Gymnastik og Idrætsforening.

RGI har efter en henvendelse, sagt ja til at tilbyde bordtennis til medlemmer, så fra efteråret vil der være bordtennis med en træner i et vis omfang. Det skulle bl.a. gerne være med til at begrænse at medlemstallet ikke falder yderligt.

Selv om der har været en lille tilbagegang i antallet af medlemmer, så er der stadig rigtigt mange hold som vil have tid i en hal, hvilket kan give visse problemer at efterkomme.

”Vi har dog stadig problemer med at få ledige hal tider, og især gymnastikken og håndbolden er hård ramt, også selv om vi benytter Sognegården og Nyruphallen så har vi stadig brug for tider, dette gælder især håndbolden, så der må vi også spille i Kalundborg Hallerne, så en ny hal kunne være et stort fremtids ønske, men vi får nok ikke meget hjælp fra fonde, da vi ikke har brug for en speciel konstrueret hal som Spiralen, men bare en ganske alm. Sportshal”, sagde Gitte Nordbo Keller i sin beretning, og fortsatte,

”dette bringer mig videre til det næste, den gang jeg var barn/ungt menneske og dyrkede sport, ja da cyklede jeg til sport, dyrkede enten håndbold eller gymnastik, gik i bad, sad måske lidt i cafeteriet (da jeg blev lidt ældre, måske fordi det der med drenge blev interessant), modsat i dag.
Godt nok er der stadig børn og unge der cykler her til hallen men jeg ser også en del forældre som holder i deres biler og venter på deres børn.
Sluk dog den bil, gå ned på banerne eller ind i hallen og følg lidt med i hvad Jeres børn dyrker, lad dem gå i bad og få det fællesskab det nu engang giver, ja det sparer jo også på vandregningen derhjemme”.

Ny gymnastik formand

Under punktet valg til bestyrelsen var der udskiftning på posten som gymnastik formand. Lone R. Klitten havde valgt at stoppe, men fortsætter i udvalget, ny gymnastik formand blev Rie Schwartz Alvheygg



Klik her for at se billeder


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0