AnnonceLuk annonce


Sjælden fugl spottet på Reersø

14-11-2016

Hærfuglen fotograferet på Reersø af Per Huniche Jensen

Af Jens Nielsen

Den forholdsvis sjældne Hærfugl er i weekenden set og fotograferet på Reersø af Per Huniche Jensen, Kalundborg. Hærfuglen opleves kun seks til otte gange om året i Danmark.

Per Huniche Jensen, amatør ornitolog fra Kalundborg har i weekenden været på Reersø med sit kamera, her spottede han den sjældne Hærfugl og fik taget en række billeder.

Hærfuglen er forholdsvis sjælden her i landet, mindre end 10 gange om året ses den, og på denne tid af året burde den været fløjet syd på til varmere himmelstrøg.

Per Huniche Jensen, der er tosset med fugle, har kun en gang tidligere set Hærfuglen, det var tilbage i 2012 i Rødvig. I alt har Per Huniche Jensen set 312 forskellige fuglearter, som han har registreret i DOF Basen under Dansk Ornitologisk Forening.

Bliv tilmeldt vores nyhedsbrev og få en e-mail hvergang der er nyt på TV-Kalundborg.dk, KLIK HER

Fakta:

Hærfuglen er som andre skrigefugle en meget iøjnefaldende fugl. Den er ikke længere end en solsort, men den virker imponerende, ikke mindst når den rejser sin fjerprydelse på hovedet ved landing eller ved uro. Fjerprydelsen, der kan minde om en krigerhjelm, har tidligere givet anledning til, at dens tilstedeværelse blev set som et varsel om krig, heraf navnet.

Levested
Hærfuglen er udbredt i store dele af Europa og i et bredt bælte gennem Asien, østpå til Stillehavet. I Europa er den på retur i Nordvesteuropa. Den mangler i Storbritannien og Skandinavien, er forsvundet fra Holland og Belgien og fåtallig i Tyskland. I Danmark er der kun rapporteret om ganske få sikre ynglefund i det 20. århundrede, alle i Vestjylland.

Føde
Hærfuglen lever næsten udelukkende af animalsk føde, specielt større insekter og deres larver og pupper. Den fouragerer fortrinsvis på jorden, gerne i kokasser, men også i revner i træernes bark.



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0