AnnonceLuk annonce


Signe Wenneberg fortæller

14-03-2017

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Solbjerg Forsamlingshus inviterer til temaaften om havebrug og selvforsyning, når forfatteren bag bestselleren "Spis din have" holder foredrag.

Er du en af dem, der elsker at se ting gro, sysle i haven og dyrke egne grønsager? Sæt da kryds i kalenderen tirsdag den 28. Marts, da Signe Wenneberg kommer forbi Sobjerg Forsamlingshus, og fortæller om havebrug og selvforsyning.  

Signe Wenneberg vil fortælle om vækst og planter i haven, om økologi, bæredygtighed, kompost, køkkenhave og drivhuset. Overskriften for foredraget er "Havebrug og Selvforsyning". Foredraget holdes med udgangspunkt i idéen om, at man skal have en levende have, hvor der også er plads til børn, høns og ukrudt! 

Hun er forfatter, kommunikationsrådgiver og journalist og har udgivet bestselleren " Spis din have". Endvidere har hun arbejdet som fast kulturskribent ved Politiken og som programmedarbejder ved TV2 og DR ligesom hun er tidligere formand for Miljømærkenævnet: Svane-mærket/Blomst-mærket. Hun fungerer til daglig som selvstændig rådgiver med fokus på især kunder inden for klima, grønt forbrug, bæredygtigt byggeri og fødevareområdet.

Man tilmelder sig foredraget på tlf.: 23 29 40 31.

Projekt Liv i Forsamlingshusene

Arrangementet er en del af projekt "Liv I forsamlingshuset", som er et samarbejde mellem Forsamlingshusene og Kalundborg Kommune. I samarbejde udvikles en række tilbud til forsamlingshusene fyldt med kulturelle oplevelser af forskellig art.  Se flere tilbud på: www.kalundborglif.dk


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0