AnnonceLuk annonce


Så har eleverne stemt

02-02-2017

Christian Sørensen var den første fra Gørlev Skole der droppede stemmesedlen i stemmeurnen. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

I dag er der skolevalg over hele landet. 8.-10. klasserne på landets skoler har haft meget at skulle sætte sig ind i. For i tre uger har de haft et undervisningsforløb formet som en valgkamp. Torsdag kulminerede det hele i selve valghandlingen.

”Er der en som vil kontrollere at kassen er tom”, ordene kommer fra Svend Erik Autzen, som er valgtilforordnet i Gørlevhallen, hvor eleverne fra Gørlev Skole skal afgive deres stemme.

Skolevalget er helt som når de ’voksne’ går til valg, dvs at der er sendt stemmekort ud med posten til samtlige stemmeberettigede elever, som blev byttet til selve stemmesedlen, ved bordet med de valgtilforordnede i Gørlevhallen.

Christian Sørensen fra 9. klasse på Gørlev Skole var den første til at afgive sin stemme i Gørlev, og han var lidt i tvivl om hvor krydset skulle sættes.

”Det har været lidt svært, men jeg fandt ud af det til sidst”, siger Christian Sørensen og fortsætter, ”det har været meget spændende og lærerigt, vi har fået ny viden om hvordan samfundet er bygget op”.

Venstre en klar vinder

På Gørlev Skole har 56 elever fra overbygningen afgivet deres stemme og resultatet viser en klar sejr til Venstre med 18 stemmer.

Eleverne fra Gørlev Skole samles i aften for at spise stegt flæsk med persillesovs, mens de, på storskærm, skal se DR3, som sender resultatet fra hele landet i løbet af aftenen.

Stemmerne fra Gørlev Skole fordeler sig således:
A. Socialdemokratiet: 4 
B. Radikale Venstre: 6
C. Konservative Folkeparti: 1
D. Nye borgerlige: 1 
F. SF: 2
I: Liberal Alliance: 9
O: DF: 4
V. Venstre: 18
Ø. Enhedslisten: 4
Å. Alternativet: 2
Blanke stemmer: 3
Ugyldige stemmer: 1
Ialt: 56 stemmer 

Fakta om skolevalget 2017:

  • Skolevalg 2017 er et tre uger langt undervisningsforløb udformet som en valgkamp.
  • 63.000 elever fra 8.-10. klasser fra 670 skoler over hele Danmark deltage.
  • Eleverne vælger mærkesager og laver kampagner, inden de på valgdagen den 2. februar sætter kryds ved det parti, de er mest enige med.
  • Det er muligt at stemme på alle de partier, der er opstillingsberettigede til Folketinget. Det er ikke muligt at stemme personligt.
  • Forløbet slutter med en stor valgfest på Christiansborg, hvor valgresultatet bliver afsløret. 
  • Bag Skolevalg står Folketinget og Undervisningsministeriet. Formålet er at styrke elevernes forståelse af og deltagelse i demokratiet ved at prøve en rigtig valghandling.
  • Skolevalg skal være med til at dæmme op for tendensen til, at unge ikke stemmer i samme udstrækning som resten af befolkningen. Undervisningsforløbet skal tanke eleverne op med demokratisk selvtillid, så de oplever, at de er kompetente og vidende nok til at gøre sig gældende i demokratiet.
  • 35.000 elever fra 350 skoler over hele landet vil opleve en debat med ungdomspartierne på deres skole. Til debatterne deltager ungdomspolitikere fra alle politiske ungdomspartier. Debatterne bliver arrangeret af Dansk Ungdoms Fællesråd.    
  • Der er i alt 20 mærkesager, som de unge kan vælge i mellem på skolevalg.dk. De fordeler sig over emner som uddannelse, straf og sundhed. 

 Kilde: Regeringen.dk



Klik her for at se billeder


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0