AnnonceLuk annonce


SFs nye spidskandidat

02-12-2016

Thomas Malthesen Hjorth er spidskandidat ved næste kommunalbestyrelsesvalg i 2017.

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

SF Kalundborg holdte den 30. november møde om opstilling af kandidater til kommunalbestyrelsesvalget i Kalundborg Kommune den 21. november 2017, og det var Thomas Malthesen Hjorth der blev spidskandidat for partiet i Kalundborg.

Thomas Malthesen Hjorth er spidskandidat for SF Kalundborg ved næste kommunalbestyrelsesvalg i 2017.

Ved seneste bestyrelsesmøde blev det bestemt, at de øverste kandidater vælges ved dagens møde, mens der laves endnu en afstemning, med henblik på at få suppleret listen med yderligere medlemmer i foråret 2017.
Det blev også besluttet at lave sideordnet opstilling - noget som SF i øvrigt altid gør.

Ved opstillingsmødet blev det besluttet først at stemme om, hvem der skulle være spidskandidat - og derefter stemme om den øvrige rækkefølge.

Afstemningen gav følgende resultat: 1. Thomas Malthesen Hiorth, Svebølle (Næstformand for SF Kalundborg) 2. Eva Levinsen, Røsnæs
3. Kristina Püschl, Kalundborg (Formand for SF Kalundborg)
4. Mogens Østerberg Volden, Bjergsted 5. Per Ravnborg, Røsnæs (bestyrelsesmedlem SF Kalundborg).

Thomas Malthesen Hiorth er 43 år, og bor i Svebølle. Han er uddannet agronom, og arbejder i Kalundborg Kommunes Team Natur og Miljø.

”SF Kalundborg glæder sig over at kunne præsentere en liste med kandidater med spredning i køn, alder, uddannelse og erhvervsmæssig baggrund. Vi planlægger at fremstå som en samlet gruppe, der repræsenterer et anderledes humanistisk og grønt alternativ til den linje, der er ført i Kalundborg i en del år nu. Vi vil have fokus på bl.a. følgende områder; økologi, miljø og bevarelsen af vores natur.Forholdene for de kommunalt ansatte, herunder bedre rammer for lærerne. En stærkere og mere målrettet udsatte-politik.Investeringer i vores børn og unge.Grøn vækst og et erhvervsliv i balance med natur og mennesker,” siger formand for SF Kalundborg, Kristina Püschl.


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0