AnnonceLuk annonce


Ringridning er sikret for fremtiden

15-08-2016

I midten gartner Erik Nielsen, der i 35 år har lavet kransen til vinderen ved ringridningen i Løve, flankeret af Gunhild og Ole Hedelund Andersen. Privatfoto

Af Jens Nielsen jens@tv-kalundborg.dk

Lørdagens ringridning ved Løve kunne efter 35 år måske være den sidste, men nye kræfter ønsker at ringridningen fortsætter.

Det er 35 år siden at man begyndte med ringridning i Løve ved Høng, årets kamp om at fange den lille ring blev afviklet i lørdags og op til arrangementet var det på tale at det måske var sidste gang, der manglede ganske enkelt nye friske kræfter til at være med i afviklingen.

Men som det så allermest sort ud er der nu lys for enden,

”Vi er fire som stopper men Gunhild og Ole Hedelund Andersen som har været med fra starten vil gerne fortsætte og så er der flere som har giver udtryk for at de vil hjælpe ved den kommende arrangementer, derfor indkaldes der til et informationsmøde efter høst”, fortæller Stine Degn, der i flere år har været med i arrangørgruppen.

Der var 32 ryttere til lørdagens ringridning, det er lidt færre end sidste år, men det viser at der stadig er interesse for ringridningen i Løve.


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0